- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 16. Nordlands amt /
263

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

26.

HAMMERØ HERRED.

Herredets og Sognets Navn: Hammerø. Udt. hamrøia.
Ældre Navneformer: Hamarey Fornm. s. XI 470. i Hamarov
AB. 94. i Hambron AB. 128 s.

H a m a r ø y. 1ste Led kan udentvivl ikke være li a in a r r m., Hammer.
Dette Ord maatte i Tilfælde sigte til de mange høie Hammerotinder, og man
maatte derfor vente, at Ordet havde havt FÍertalsform i Sammensætningen.
Endnu mere afgjørende er Gaardnavnene Hamlot, Hamsund og Hamnes (GN.
21, 38 og 43 , der maa indeholde samme Stamme som Herredsnavnet, og som
haade ved sine nuv. og ældre Former viser hen til en anden Oprindelse.
Jeg antager, at Hamar- er Gen. af et ældre, usms. Navn paa Øen, som
sandsynlig har været * H o m. Dette findes udentvivl som Gaardnavn i 0.
Toten og N. Land (nu Hom, se Bd. IV,2 S. 62), og der er Spor til, at det
ogsaa har været brugt som Elvenavn ’Elven. S. 114 Det maa være oldn.
h o m f., Gen. hamar, Laar paa Dyr, som endnu er bevaret i Folkesprogets
Hombot, Knæhase, og kan have været brugt om Bøining, Krumning ogsaa af
anden Art. Det kan let tænkes, at Øens (Halvøens) Form har givet
Anledning til et saadant Navn. < Denne store Halvø, hvorpaa Hammerøtindernes
Fjeldparti ligger, maa engang have været en 0; Eidet er ganske lavt og kun
nogle Hundrede Alen bredt» (O. R.).

Kirken nævnes i Reformatsen. Sognet var dengang residerende Kapellani
under Steigen Præstegjeld.

Gaardenes Navne: 1. Tysnes. Udt. tý’snés. — Tydenes NRJ.
III 205. Thiidsnes, Thiidzinnes 15(57. Thvsnnes 1610. Thyttisnes
1614. Tyßnes 1661. Tysnes 172:3.

*Þýtisnes? Gaarden ligger ved Indløbet til Tysfjorden, og 1ste Led
indeholder dennes gamle Navn. Se Tysfjorden under Herredsnavnet.

2. Moldvik. Udt. mallúka. — Moluigh 1567. Moluigen 1610.
Maaluigen 1614. MoIIuigh 1661. Moldvigen 1723.

Findes ogsaa paa nogle andre Steder som Gaardnavn, saaledes i Hevne
og i Fosnes. Skjønt det er paafaldende, at det her skal udtales med rent 11,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:36:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/16/0281.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free