Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’26. HAMME RO
265
13. Uteid. Udt. utei. — Vdoed 1567. Wded 1610. Vdidt
1611. Wdejd 1661. Udeide 1723.
Maa tilligemed GN. 14—16 være Parter af en opr. samlet Gaard Eid.
GN. 10 er vel den gamle Hovedgaard.
14. 15. Oppeid. Udt. é’ppei. — Opedt, Ophed NRJ. III 202.
Opeid, Vpoed 1567. Oped 1610. Opeidt 1614. 1661. Opeide 1723.
1«. Præsteid. Udt. præ’sstei. — Edt NRJ. III 202. Prestted
1567. Prest Evde 1661 (da Kapellangaard). Præsteide 1723.
* E i ð n., Eid. Ligger paa det låve Eid, som forbinder Hammerohalvøen
med Fastlandet. Er nu som tidligere Præstegaard og Kirkested.
17. Djupvik. Udt. juvik/i — Dvbnig 1610. 1614. Dybuighen
1661. Dybvig 1723.
18. Hesskog. Udt. hœ’sskógen. — Heßinschou 1610.
Hese-skouff, Hesseskouff 1614. Hessesehough 1661. Hestschoug 1723.
Et ikke ellers forekommende Navn. Ligesom sædvanlig ved Navne, som
begynder med Hes- (Hess-), kan man tænke sig flere Forklaringer af lste
Led. At det her ikke kan være Hest-, synes at være sikkert efter de ældre
Former. Det kan tænkes, at Heßin- i 1610 er en Forvanskning af
Mandsnavnet Heðinn, af hvilket Geu. Heöins nu ofte i Stedsnavne er blevet
til Hess ; se PnSt. S. 120, hvor dog dette Navn ikke er opfort. Her at
tænke paa det under Tjøtta GN. 2 omtalte esja, liesja synes ikke
rimeligt, da det ikke vilde passe i en Sammensætning med skogr. Det synes
mig muligt, at, lste Led kan være Hesja f., Stillads til Ophængning af Hø
eller Korn til Tørring, som vel er et temmelig gammelt Ord. Navnet kunde
isaafald betyde en Skov, hvor der var Anledning til at hugge Trævirke til
Hesjer. Fra Betydningens Side kunde dermed sammenlignes Navnet
Vandeskog i Sveen (jfr. Vandogg i Eidsberg . Skov, hvor man kan hugge Kviste
til Gjerder (se Bd. I S. 137), og vel ogsaa det KB. 24 anførte Þilskógr i
Eidanger, som kunde betyde en Skov, hvor man huggede Stokke til
Brædder.
19. 20. Tømmeraas. Udt. tø’miner åsen. — Thømmeraa.s,
Themeraaji 1557. Thømmeraas 1610. Themmeraas 1614. Lille
Tømmeraas 1661. 1723. Stoer Tømmeraas 1661. 1723.
Et meget hyppigt Navn, som betyder en Aas, hvor der findes
Tømmerskov. Jfr. Alstahaug GN. 54 og Kødø GN. 12.
21. Hamlot. Udt. ha’mmlåt — Hammelatter NRJ. III 205.
Hammelott, Hammelett 1567. Hammelodt 1610. Hammelatt,
Hamme-llott 1614. Hammeloett 1661. Hamlodt 1723.
Sidste Led er látr n., Liggested, som bruges i Stedsnavne i samme
Betydning som se 11 at r om Steder, hvor Sælen jevnlig gaar op paa Land
(Indl. S. 64; jfr. Nesne GN. 2). Der skal være et Skjær udenfor Gaarden,
hvor Sælen pleier at ligge, lste Led er antagelig det samme som i
Herreds-navnet og i Gaardnavnene Hamsund og Hamnes. Se nuder Herredsnavnet.
22. Lervaag. Udt. lcé’rrågan. — Leruog 1616. 1614. 1661.
Leervaag 1723.
*L eir Ta gr, en Vaag med Lerbund. Jfr. Steigen GN. 48.
23. Hellandsaas. Udt. lue liannsåsen. — Jlellelandsaas 1661.
Hellandsaas 1723.
Ligger ikke langt fra GN. 28 og har Navn efter denne Gaard.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
