Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20. HAMMERØ
267
Forhøining. I denne Betydning maa ogsaa Daglignavnet lier tages. Da det
synes rimeligt, at der er nogen Sammenhæng mellem Matrikelnavnet og
Daglignavnet, tænker S. B. sig det som muligt, at Kulve- kommer af
* K ú 1 v i ð r, Skoven ved Kulen. Sidste Led er vel Slætt f., Siaatteland.
34. Brutlen. Udt. bruhlen. — Bruttle 1610. 1614. Brutle
1661. Brutlien, Brutlie 172.3.
Kan hænge sammen med Brull n., svag Larm, brutla, larme, rasle,
eller ogsaa med Brutl m. = Brutull, sterk og uvorren Arbeider (se Aasen
og Ross).
35. Hjelseng. Udt. jæ’llsænna. — af Hialmseinge AB. 91.
Tielsinngh 1567. Jeüsenge 1610. Jellseng 1614. 1661. Gielseng
1723.
Hjalmseng f., af hjalmr m, Ståk af Hø eller Halm, og e n g f.,
Eng. Findes i samme Form ogsaa som Gaardnavn i Løiten, i Balestrand, i
Hegre og i Laanke og i Formen Hjelmseng i Leka. Falder i Betydning sammen
med Stakseng, der ogsaa oftere forekommer som Gaardnavn. Jfr. ogsaa
Jensvold, Bodin GN. 40, og Thj. YSS. 1891 S. 192.
30. Guradal. Udt. gú’rradálen. — Gurenndal 1610. 1611.
Gurrendal 1661. Garendahi 1723.
lste Led er vel Kvindenavnet Guðrún, som i det 10de Aarh. meget
ofte skrives Guren. I Gurra- har man vel en Svækkelse af den nyere Form
Guraa (se Aasen, Navnebog S. 18). — Udt. af 1 som «tykt 1» i Udlyd bruges
ikke nordenfor Steigen.
37. Sletbak. Udt. slæ’tthakkan. — Slettebacke 1610. 1614.
Slettebach 1661. Sletbach 1723.
Slettebakken findes ogsaa i Hammer og Sletbakke i Tingvold. Det maa
betegne en jevn Bakke.
38. 30. llamsund. Udt. liammsónn. — Hameswnd NRJ. III
205. Hammestind, Hamesund 1567. Hammersund 1610. 1614.
Ham bß und 1661. Hamsund 1723.
1ste Led er det samme som i Herredsnavnet Hammerø (se under dette)
og i Gaardnavnene Hamlot og Hamnes. Gaarden ligger ved den smale Fjord,
som fra N. skjærer midt ind i Hammerøhalvøen.
40. Naalnes. Udt. nalnes. — Nalnes 1610. Naalnnes 161 i.
Naalneß 1661. Naalnes 1723.
Maa betyde et smalt, spidst Nes. Ellers bruges Naalen som Navn paa
trange Sund eller "Viker. Naalneset kaldes ogsaa et Nes i Lensviken i
Trondhjemsfjorden.
41. Egedal. Kaldes dalen. — af Iguldale AB. 94. af
Yger-dale i Hambron AB. 128 s.]. Egedall NBJ. III 202. Igildael OE. 19.
Aggerdall, Eggerdall 1567. Egerdal 1610. Eggerdalf 1614. 1661.
Egerdahl 1723.
Kan vist ikke komme af Mandsnavnet I g u 11, da Genitivmerket s neppe
isaafald kunde være bortfaldt allerede i MA. (jfr. I’nSt. S. 142). Det kan
nærmest sammenstilles med Juberg paa Frosten, i AB. Igulberg. Disse
Navne synes at maatte afledes af i gu 11 m., Søpindsvin, maaske ogsaa alm.
Pindsvin. I hvilken Betydning det skal forstaaes i denne Forbindelse, kan
dog være tvivlsomt.
42. Kjukkelmarken. Udt kukkelmarka. — Kyllingm-
(Slutningen forskrevet) 1567. Køekelmarken 1610. Kiockellmarek 1614.
Kvehelmarch 1661. Kvchelmarchen 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
