Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20. HAMMERØ
101. St ro 111 rj« ril store. Se GN. 97. — Nord Stromfiord 1661.
Stromfiord 1723.
102. Sirines. Udt. sr ines. — Siernes 1661. Sirines med
Ofverjord 1723.
* S i g r i ii a r u e s, af Kvindenavnet S i g r i ö r. Jfr. Gildeskaal GX. 34.
103. Forsan. Udt. farsan. — Formaa 1610. 1611. 1661.
Forsaae 1723.
Ligger ved en Aas Udiøb i Sagfjorden. I de ældre Former er
Gaardnavnet Aaens Navn; jfr. Gildeskaal GN. 42, Tysfjorden GN. 04 og Ankenes
GN. 78. Det nuv. Navn er best. Flt. af fors m., Fos.
104. Foraasveggen. Udt. fa våsvæggen, alm. kaldet væ’ggen. —
F urri 3 li i g h 1661. Furnesveggen 1723.
Veggen, oldn. v egg r m., forekommer ikke sjelden i Gaardnavne, dels
usms., dels i Sammensætninger, og sigter vel i Regelen lil en Fjeldvæg i
Nærheden (Indl. S. 8ö). Usms. findes det i dette Amt i Ankenes GN. 1). Foraas
er udentvivl sms. med Trænavnet fura. Formen fra 1723 synes at vise, at
der ogsaa har været en Lokalitet med Navnet Furnes, dannet af det
samme Ord.
105. Lien. Udt. U’a, kaldes ogsaa /lúnn li’en.
Med Hensyn til Daglignavnet jfr. GN. 50,2.
106. Hotel ven. Kaldes rå’ta.
Egentlig et Elvenavn. som tilhorer en Aa, der falder ud i en af de
inderste Viker af Sagfjorden. Det indeholder udentvivl den samme Stamme
r j ó t -, som man har i Kottangen GN. 80 , opr. Fjordens Navn, og i Rotnes,
Steigen GN. 02 og 04. Udtaleformen Rota er vel opstaaet deraf paa samme
Maade, som grj <i t olte nu er blevet til Grot-.
107. Markvandet. Udt. nuC kkeattne ’saa hort).
Efter Udtaleformen maa Mark- her antagelig forstaaes i Betydningen
Mak, oldn. maökr, Orm, Maddik; se Aasen under Makk.
103. Strindneset. Udt, stri’nnnése.
Se GN. 113, 3.
100. Kirkefjeld. Udt. £e rkfjéll (-fjélle’?)•
Maa egentlig være Fjeldnavn. Kirken bruges usms. og især sms. meget
ol’te i Fjeldnavne, formodentlig sigtende til en Top, der har Bygning som et
Kirketag.
110. Kraakmoen. Udt. krahnöa.
Udtaleformen maa være Dat.
111. Hofinandselven. Kaldes mce’lla æ’leen.
Skal ligge mellem to Elve. Matrikelnavnet indeholder maaske et Familie
navn; jfr. dog GN. 70.
112. Sandnes. Udt. s a ’røynes.
Se Alstahaug GN. 38.
113. Sagvandet. Udt. sagvattne.
Ved et Vand af samme Navn, som har Afløb gjennem en Elv, der falder
ud i Sagfjorden ved Tømmerneset.
Kygh. Gaardnavne XVI. 18
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
