Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28. ANKENES
287
54. 55. Skjomnes. Udt. sjó’mnés. — Skiomnes 1610. 161 i-.
Inder og Ytter Schiomnes 1661. Indre og Yttre Schiomnes 1723.
Ligger ved Indløbet til Fjorden Skjomen, en mod S. indgaaende Arm
ai’ Ofotfjorden Fjordnavnet er Iste Led i dette Gaardnavn ligesom i GN. 75.
Dets Betydning er ikke kjendt. Jfr. N. Fjordn. S. 64.
55,2. Grindjorden. Kaldes trangsjómen.
Ligger ved en Indsnevring i den ydre Del af Skjomenfjorden, som ogsaa
kaldes Trangskjomen. Om Matrikelnavnet se Hemnes GN. 60,2.
56. Kongsbak. Udt. kó’nngsbakk (ogsaa hort Jcó’nns-). —
Kongsbaek 161 i. 1661. Kongsbaeh 1723.
Navne, sms. med Kongs-, pleier at betegne, at Gaardene engang har
tilhørt Kongen Staten).
57. Hallarvik. Udt. haUariAka (det indrommedes, at man i
Skjomen sagde -vi/ga; formodentlig er det den virkelige Bvgdeudtale
overalt). — Halleruigh, Helleruigh 161 1. Hildervig 1723.
Iste Led er hel li r m, Klippehule (Indl. S. 55), nu i Nordland Hallar.
58. 50. Lengenes. Udt. lœ’nnws. — Lennguigh og Lenngnes
1614. Yttre og Indre Lengenæs 1723.
Ligger paa et i Skjomen sterkt fremspringende Nes. Det i 1614 nævnte
Lengevik har vel ligget paa den ydre eller indre Side af dette Nes. Iste Led
er lengja f., der som Fællesord betyder en Strimmel, en Kem, af Adj.
lan g r, lang Ordet synes at have været brugt som Elvenavn; som saadant
indeholdes det vistnok i Lenvik i Senjen, i MA. Lengj u v i k, og vist ogsaa
i Lenvik, Evenes GN. 26, Leng- 1610, der ligger ved en Elv. Hvorvidt der
her er nogen Elv, kan ikke sees af det Kart, som haves over dette Strøg.
Men Forbindelsen af Navnene paa -nes og -vik ved Siden af hinanden tyder
paa, at det ogsaa her er Elvenavn. Jfr. Elven. S. 144.
60. Forsaas. Udt. farsås; skal ogsaa kaldes tdmmåsjora. —
Forsaae I 723.
01. 62. Sandvik. Udt. sannvika. — Sandnes 1723.
63. Elvegaarden nordre. Kaldes sta ngmóbakkcn. — Elffuenn
1614. Nedre Elfvegaard 1723.
Jfr. GN. 19. Ligger ved en større Aas Udløb i Skjomen. Iste Led i
Daglignavnet er Stang, oldn. s t o n g f., hvis Betydning i Navne ofte er
vanskelig at bestemme; ofte sigter det til fremskydende Halvøer og Nes (se
Indl. S. SO)
64. 60. Elvegaarden mellem og sondre. Udt. œ’lveguren. —
Øfre Elfvegaard 1723.
65. Pundsletten. Udt. ptu nnslcetta. — Pnndsletten med Uren
1723.
Samme Navn findes i Vaagan. Iste Led maa her vist ikke opfattes som
en Gen. l’unds- som i Skjerstad GN. 38,9 og Evenes GN. 62. Det er sand
synlig Præpositionen pund, under, og Navnet betegner en under et Fjeld)
liggende Slette eller Slaatteog.
67. Haugbakken. Udt. hau bakkan.
68. Stiberg. Udt. stí’bœrg.
Vel sms. med s t i g r m., Sti. Navnet findes neppe andensteds og er vel
temmelig nyt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
