Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDLANDS AMT
at det kunde komme deraf og være samme Navn som Morvik i Ytterøen:
Navnets lste Led maatte isaafald sigte til det snevre Indlob til Beisfjorden
strax indenfor Viken. Den sidste Forklaring forekommer mig dog mindre
sandsynlig.
4-2. Fagernes. Udt. fugernes. — Fagernes Kilo. IH I i-, 1661.
Fagernæs 1723.
GN. 38—42 er nu gaaet ind under Narvik By.
43. (Ildernes. Udt. d’Uernes.
Se Hemnes GN. 145.
-14. Beisfjord. Udt. bei’sfjören. — Bedtzfiord Kili.
Beds-fiorcien 172:5.
* B e i t i s f j o r ð r ’!, mulig sms. med et opr. usms. Fjordnavn * B e i t i r
(jfr. N. Fjordn. S. 64). Denne Formodning støttes af den rigtignok temmelig
sene, ældste Skriftform. Samme gamle Fjordnavn har man udentvivl ogsaa
havt paa et andet Sted, nemlig som det gamle Navn paa den inderste Del
af Trondhjemsfjorden, nu Beitstadfjorden (se Bd. XV S. 232 . I)er synes
Fjordnavnet at have staaet i Forbindelse med et Elvenavn 4 Beit a (jfr.
Elven. S. 9 . S. B. anser det for muligt, at Beitir her kunde hore til beita,
at krydse.
45. Ankenes. Udt, ankenis. — Hanebenes 1567 Annckenis
1610. Kili. Anclienes 1661. Anchenæs 172/5.
Kan vel sammenstilles med Ankerud i Aremark, hvorom det Bd. I
S. 190, jfr. PnSt. S. 9, formodes, at det til lste Led har et Mandsnavn
A n k i, en Kjæleform af Arnkell eller af et merl A r n g- begyndende
Mandsnavn.
45, S. Aiikeiiesstranden. Udt. a’nkenésstrannu.
40. Kininenes. Udt. é’mmenes — Emmenes lliK). Kili.
Emnes 1661. Emmenæs 1723. Lapp. Ibbogeddi, hvoraf Qvigstad
(Lehnwörter S. liJU slutter til en ældre norsk Form Imbe-.
S. B. formoder, at det kunde være gammelt "Imbunes, af Imba,
brugt som nu paa Island som Kjæleform af Ingibjorg; jfr. GN. 45.
47. 4S. Haakvik. Udt. lia keika. — Hogenuigen 1610.
Haagenuig 1611. Lille Hageuig, Stor Hagetiig 1661. Lille Hochvig,
Store Hochvig 1723.
*H;ikonarv i k, sms. med Mandsnavnet H á k o n, i nyere Tid
Haaken, Haaka, Haakaa. Se PnSt. S. 112, jfr. Rødo GN. 6, Hammerø GN. 91.
4!). Sjurslieiiiieii. Udt. sjursheimen.
Sms. med Mandsnavnet Sjur, oldu. Sigurðr. Jfr. ovf. ON. 11. <;N.
49—53 ligger i en Fjelddal, Haakvikdalen.
50. Munklien. Udt. mö’nklia.
Munk- i nogenlunde gamle Navne pleier at betegne, at Gaarden engang
har hørt til Klostergods. Her kan det mulig være Opkaldelsesnavn, f. Ex.
efter Munkli i Orkedalen.
51. llauklien. Udt. hau läia.
Vel af Fuglenavnet Hauk.
52. 5:1. Mattisjordeii. Udt. ma’ttisjöra.
Sms. med Mandsnavnet Mattis, som er opstaaet af Matthias.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
