- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 16. Nordlands amt /
290

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

2 IH

NORDLANDS AMT

3, 5. Langvolden. Udt. langvallen.

3. 7. Dauvolden. Udt. ilauva/len.

Sagdes at være eu gammel Udmarkstrækning, hvor der fandtes Levninger
el’ter Kirkegaard (O. R.).

4. Stimes. Udt. staura. — Sthudenes NRJ. III 199. 201.
Stheuuenes 1567. Stuffnis 1590. Stuffuenes 1010. 1614. Stuennes
1661. Stufvenæs 172:-}.

Kunde mulig være *Stofunes, hvori 1ste Led er Gen. af Stofa f.,
Stue, ligesom vel Stauenes i O. Moland, idet stofa efter Aasen nu i Nordlaud
heder Stua. Men det kunde ogsaa, ligesom sandsynlig Stuenes i Bjugn,
komme af stúfr m., Stump, Stubbe, i hvilket Tilfælde Navnet vel maatte
sigte til Stubber efter omhuggen Skov (jfr. Bd. XIV S. 35).

5. Evenes. Udt. ovnes. — Offuenes 1567. Effuenes med
Roetiiglien 1661. Efvenæs med Roevig 1723 (da Kapellangaard . Nu
Ofotens Præstegaard. Roevig skal nu kaldes rorv’tka.

Mulig * Øyvind arne s, sms. med Mandsnavnet 0 y v i n d r I’nSt.
S. 2Ö0. Jfr. Saltdalen GN. 22 . Om Rørvik se Hammerø GN. 55.

0. Sorkvitfors. Kaldes kr tlf ars. — Nordre K. er GN. 21 i
Trondenes.

Imellem begge Gaarde kommer Kvitforselven fossende ned fra Fjeldet.
GN. 0—13 er Markegaarde.

7. Storelven. Kaldes alm. ælvenise.

S. Myrnes. Udt. mgrnes.

0. Fjeldkroken. Udt. fjcel I kroken.

10. Fjeldakslen. Udt. fjællakksla.

Aksel, oldn. o x 1, har lier som ofte Betydning af et lavere Fjeld, som
lober ud fra et høiere.

11. Dalehaugeii. Udt. daleliauen.

12. (Isvandet. Kaldes parten.

Ligger ved et Vand af samme Navn, som har Afløb gjennem Laksaaen
og optager Tillob, som gaar forbi Osmarken. Begge Navne er vel sms. med
Gaardnavnet (isen (GN. 20 . Ogsaa i Bolsø i Romsdalen er der et Vand,
som heder Osvandet, og indenfor det en Markestrækning, kaldet Osmarken.

13. Osmarken. Udt. osmarka.

14. Lien. Udt. U’a. — Lij 1610. Liedt 1614. Lienn 1661.
Lien 1723.

15. Lilandskar. Udt. Ulannskar. — Lydelandzskaff (!) OE. 22.
Lilandzsehar 1567. Lilandsehaar 1610. Lilanndzschar 1614.
Lilland-schar 1661. 1723.

Sms. af GN. 17 og skan) 11., se GN. 2.

10. Volden. Udt. vallen. — Wold Kilo. 1611. 1661. Wold
med ’/2 Buelinn 1723.

Bue]inn i 1723 betyder formodentlig et Navn Bulien.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:36:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/16/0308.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free