Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
;-5()0 NORDLANDS AMT
52. 53. Djupdalsaasen. Udt. jüjidahvsen.
Jfr. GN. 46.
54. 55. Haafjeldet. Udt. ho’fjæll’ .
Egentlig Fjeldnavn, «det hoie Fjeld .
50. Kalvaasen. Udt. kalvåsen.
57. Halsiies. Udt, ha’limes. —• af Bagangersne.se AB. !»ö.
Baklenes NRJ. III 201 Ballisnes, Balliisnes 101)7. Balsnes 1 fil O.
Will. Ballisnes 1661. Baltznes 172:5.
Gaarden ligger ved Mundingen af Fjorden Ballangen. Se forovrigt
GN. 30.
57. i). Slaatstranden. Udt. slatAstranna.
lste Led er s 1 á 11 r ni., Slaatteland Indl. S. 76
58. Elvesletten. Udt. æl esl ætta.
59. II». Kaldes ytterbø. — Ytterbo NRJ. III 201. Yterbo
OE. 21. W’tterboo 15(57.’ Ytterbo 1(510. 1(511. 1(5(51. Yttre Boe
1723.
* B re r m.. Gaard Indl. S. 47). Naar denne Gaard kaldes den «ydre»,
synes det alene at kunne være i Forhold til Balsnes.
59. 5. ßodalen. Udt. hø’dalen.
Ligger oppe i en Elvedal, der munder ud ved Bø.
60. Hekkelstraml. Udt. hæ’kkelstranna.
Der findes endel Navne, som synes at indeholde samme Ord som lste
Led i dette Navn, saaledes Hcklefjeldet i Valdres, Hekkeltinden i Aure,
llekkelsberget i Bindalen, Gaardnavnet Hekleberg i Røken og mulig Hekland
i Bruvik. I Oksnes skal der ogsaa være en Fiskegrund, som kaldes Heklan.
Ved Fjeldnavne ligger det nærmest at forklare det af li e k 1 a f., en Kappe;
deraf forklarer Kålund I S. 213) det islandske Hekla (rettere Heklnfjall .
Jfr. Fjeldnavne paa -hætta. Denne Forklaring kunde maaske ogsaa være
mulig her, idet man kunde tænke sig, at det indenfor liggende Storfjeldet
kan liave hedet Hekleljeld. Rimeligere er det dog at henføre dette Navn til
Hekla t’., en Hekle ’Linhekle), saa at Stranden har faaet Navnet af sine smaa,
spidse Nes. Heklan i Øksnes maa ialfald vist forklares af det sidste Ord,
og det er tænkeligt, at dette ogsaa kunde ligge til Grund for enkelte af
Fjeldnavnene.
61. Djupvik. Udt. je vika. — af Diupouik AB. 95. Dypuig
15(57. Dybuigen 1610. Kil i. 1(5(51. Dybvig 1723.
D j ú p a v i k, den dybe Vik.
62. Pundsvik. Udt. på’nnsvika. — Ponsuigenn 1567.
Ponns-uigen 1610. 1611. Pundtzuigh 1(5(51. Pundsvig 1723.
lste Led er vel pund n., som Værdienhed for Jordeiendom, jfr.
Skjerstad GN. 38, 9.
63. Storhaugen. Kaldes skarnesdalen.
64. Skaarnes. Udt. ska’rnés. —• Skornes NBJ. III 201.
Scharnnes 15(57. Skornnes 1610. Skaarnnes 1(511. Schornes 1(5(51.
Sehaarnes 1723.
Det er ^el muligt, at Navnet kan være ligefrem sms. med skor f.,
Afsats, Flade under et Fjeld, ogsaa: Skar Indl. S. 75). Da der lier falder en
Elv ud, som gaar gjennem et dybt, trangt l’as mellem Fjelde, kunde det dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
