Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29. EV EXES
kommer vel af run f., smal. stille Strøm mellem to Soer, og er sandsynlig
opr. Navn paa Elven se Elven. S. 184). Nogen Betænkelighed mod denne
Forklaring kan dog vækkes ved Udtrykket a f Kana fisk et AB. 95, som
nævnes i en saadan Forbindelse, at der kan svnes Grund til at henføre
R a n a- til dette Sted.
38. Arnes. Udt. arnés.— af Aranese AB. 95. Orness OE. 22.
Arnes 15(57. Aarnness 1610. 161-1. Aarnes 1661. 1723.
A r a n e s, hvori lste Eed enten er Mandsnavnet Ar i eller Fuglenavnet
a r i, Om. Se PnSt. S. 8; jfr. Brønnø GN. 04.
39. -10. Ballangen. Udt. ballangen. — Balangenn, Ballangenn
1567. Balanger 1610. Ballanger 1611. Stor og Lille Ballanger 1661.
Stoer og Lille Balanger 1723.
Egentlig et Fjordnavn, sms. med -angr, paa en fra Ofotfjorden mod
Sydvest indgaaende Arni, ved hvis Bund Gaardene ligger. Af Navnet B a
g-a il g e r s n e s AB. 95 (se ndf GN. 57 kunde man ledes til at formode, at
Navnets opr. Form har været B a g a n g r. Men Overgang fra dette Navn til
Ballangen synes ikke sproglig mulig, og derfor formodes det N. Fjordn. S. 77,
at der enten er en Feilskrift i Jordebogen, eller at Navnet sigter til en anden
Fjord, som nu har skiftet Navn. Oa man saaledes ikke sikkert kjender
Navnets middelalderske Form, og det nuv. Ball- kan være opstaaet paa flere
Maader, kan Navnet ikke med nogen Sikkerhed forklares. Navnets lappiske
Form er Balag med lang Vokal i lste Stavelse, se Qvigstad, Lehnwiirter
S. 100.
40. 2. Dyrhaugen. Udt. ibj"rhauen.
Iste Eed er vel dyr n., Dyr, om Ren eller Elg.
40, 0. Morkhaalen. Udt. mø"rJchåla.
Af Hola f., Hulning, Fordybning.
40. 9. Kvaninoen. Udt. kva’nnmóen.
Af Plantenavnet Kvann f , Angelica.
41. Brugsaasen. Udt. braksåsen.
42. Brugsjorden. Udt. bru’ksjóra.
Disse 2 Navne er udentvivl meget nye. Iste Led kunde være Bi uk u.,
i Betydning af Jordbrug, eller maaske snarere i Betydning af Tommerdrift
43. 44. Tuen. Udt tura.
Af Tuva, oldn. þ ú f a f., Tue; i Gaardnavne vel oftest at forklare af
Ordets Brug om Høider og Fjelde Indl. S. 83).
45. Haalen. Udt. hala.
•Jfr. GN. 40, 6.
40. Djupaasen. Udt. jnpåsen.
En usædvanlig og paafaldende Sammeusætning. Djup- maa vel her
sigte til en Lokalitet i Nærheden Dal, Sø eller Elv). Jfr. GN. 51—53.
47. Haugen. Udt. hau’en.
48. 49. Skjaafjeldet. Udt. sj a’fj celle.
Iste Led kunde efter Formen være Skjaa m., Skur, Tørringshus, hvilket
dog synes fra Betydningens Side at passe mindre godt i denne Forbindelse.
Skulde det maaske rettere skrives Sjaafjeldet og ligesom mulig Sjaaberget i
Dverberg og i Karlsø forklares af Sjaa n., Syn, med Hensyn til Udsigt?
51. Djupvatnet. Udt. ja"prattne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
