Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDLANDS A5IT
76. Breivik. Udt. brei’rika. — Breiduik AB. 95. Breidviick
OE. 21. Breuig, Breuigen 1567. Breuigen 1610. Breuig 1611.
Bre-uigen 1661. Brevig 1723.
GN. 70—84 ligger paa Tjeldeen.
77. Vargenes. Udt. vcirjenése. — Worgenes 1567. Vargenes
1610. 161 i. 1661. Wargenæs 1723.
Formodentlig 4Varganes, sms. med Gen. Flt. af Dyrenavnet vargr.
’ Jfr. Evenes GN. 70, 9.
78. Sandnes. Udt. sammes. — Sandnes NRJ. III 200. Sannes
1567. Sandnes 1610. 1611. 1661. 1728.
7il. Stokke. Udt. stakke. — Stokkom (Dat.) DN. VI 227,
c. 1350? Stoeke NRJ. III 200. DN. II 859, 1519. Stooctie 1567.
Stocke 1610. 161 i. 1661. Stoclie 1723.
Stokkar, se Tjotta GN. 40.
80. Hol. Udt. hol. — Hool. a Holæ;. DN. VI 227, c. 1350?
Holl NRJ. III 200. Huell(!) 1567. Hoell 1610. 1615. 1661. Hoel
1723.
Hóll m., isoleret Høide, helst en rundagtig (Indl. S. 56).
81. Hov. Udt. håv. —- Hoff NRJ. III 200. Houff 1567. Hoff
1610. 1614. 1661. Hoff med Rensvigen 1723.
* H o f, se Dønnes GN. 19.
82. Steinsvik. Udt. steinsvika.
Kan være sms. med Mandsnavnet Steinn (1’uSt. S. 236).
82. 2. Steinsvikosen. Udt. stei’nsvikósen.
Ligger ved Udlobet af en Bæk.
83. Sand. Udt sann. — Sand, Sannde 1567. Sande 1610.
Sanndt 161 i. 1661. Sand’Í723.
* S an dr m.. Sand (Indl. S. 73, her vel nærmest i Betydning af en
sandig Strækning ved Søen, jfr. Bindalen GN. 39.
81. Dragland. Udt. drdgham. — Dragland, Draglannd 1567.
Dragland 1610. 1611. 1661. 1723.
lste Led er drag n.. se Indl. S. 47. Jeg kan ikke afgjøre, i hvilken
af de Betydninger, hvori dette Ord forekommer i Stedsnavne, det her skal
tages. Navnet findes ogsaa i Leka.
FOKSVUNDNE NAVNE.
af Eisofvrde AB. 91.
Maa egentlig være et Fjordnavn, £ i s n f j o r ð r, hvori lste Led synes
at være Gen. af et Elvenavn E isa, hvortil der ogsaa synes at være Spor i
nogle andre Stedsnavne: det maa vel hænge sammen med eisa, at fare frem
med Voldsomhed eller sterk Fart (Elven. S. 38
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
