Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30. LODINGEN
Formen i Ali. kan ihvertfald vist ikke være ganske rigtig. Den kunde
være feilagtig for *Kaunsvik, af kaun n., Byld, som i Stedsnavne vel
maa forstaaes om en rund Forhøining. Ordet findes som Gaardnavn i Kaan
i Rakkestad og i Kauneberget i Aamli (Bd. I S. 95). Stedsforholdeue ligesom
de senere Skriftformer taler for, at dette er Navnets opr. Form, og at det
ikke er en af de alm. Sammensætninger med Kongs- (Kon ungs-,-. Strax
udenfor Gaarden ved Mundingen af Viken er der nemlig en isoleret, rund,
150 M. høi Fjeldhaug. At g tildels høres i Udt. mellem n og s, er ikke paa
faldende, og at den ikke lindes i nogen af Skriftformerne, er et sterkt Bevis
for. at den ikke hører hjemme i Navnet.
6S. Bulstad. Udt. ba lista. — Boldestad NRJ. 111 200.
Ballestad 1567. 1610. 161 í. 1661. Balstad 1723.
Antages PnSt. S. 27 mulig at være sms. med et sjelden forekommende
.Mandsnavn Bal di; men det kunde dog maaske ogsaa være dannet af et af
Mandsnavnene Baldrekr eller B o 11 i. Jfr. Balstad, Buksnes GN. 9, samt
Melø GN. 86.
69. Ulvik. Udt. olvika. — Vlffuewig NRJ. III 199. Vlffuiiek
OE. 21. Wluigh 1567. Wlffuig 1610. Vlffuigen 1611. 1661.
Ulf-vigen 1723.
Iste Led er vel enten ligefrem Dyrenavnet ul fr eller et deraf afledet
Elvenavu Ulva eller Ulvaaen se Elven. S. 285., der kan have tilhørt den Elv,
som falder ud i Viken. Jfr. Tysfjorden GN. 6.
70. Sæter. Udt. sæter. — Setter NRJ. III 199. Setter 1567.
/etter 1610. 1611. 1661. Sætter 1723.
Af set r n.. Bosted, eller sæt r n., Sæter (Indl. S. 74).
71. Morvik. Udt. har r vika. — Harawig NRJ. III 199.
Ror-uigen 1610. Haruigen 1661. Haarvig 1723.
Forklaringen usikker. Skriftformerne kunde lede til at tænke paa
Elvenavnet Håra, da der løber en Bæk ud ved Gaarden Elven. S. 89,. GN. 64
—71 ligger paa Hinnøen, GN. 72—75 paa Fastlandet.
72. Fjeldal. Uclt. fjælldal. — Fieldall NRJ. III 200. Fiel
dall 1567. 1610. 1611. 1661. Fieldahl 1723.
73. Ramstad. Udt. rammsta. — af Ramstadom AB. 91.
Ramested, Randested NRJ. 111 200 f. Ramstad OE. 21. Ramstad,
Ranndstaid 1567. Rambstad 1610. 1611. 1661. Ramstad 1723.
Om dette Navn og det flg. se Evenes GN. 1.
71. Rambo. Udt. rdmmbø.— Rambo NRJ. III 200. Rambo,
Rambøo 1567. Rambo 161.0. 1611. 1661. Rambøe 1723.
75. 31elsbø. Udt. mællsbø. — Melsby 1610. Meljiboe 1661.
Melsboe 1723.
Stedets lappiske Navn er Mæresbidda, hvilket efter Qvigstad
Lehn-wörter S. 242) svarer til et norskt Mersbø. En saadan Form er dog vel
uforenelig saavel med Nutidsformen som med Skriftformerne, ligesom den synes
vanskelig at kunne forklares. Mels- kunde formelt mulig opfattes som Gen.
af m e 1 r m , Mæl, Grusbanke, omend deraf dannede Navne ellers nn pleier
at have lang Vokal; men et saaledes dannet Navn vilde dog være usædvanligt.
Der falder en Aa ud ved Gaarden.
75,3. Laslettea. Udt. lä’stætta.
Vel af 1 a ö a f.. Lade, og Slætt f., Slaatteng.
Kygh. Cfanrdnavne XVI. 20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
