Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDLANDS A5IT
4. Sund. Udt. súnji. — Sund 1567. 1610. 1.611. I(i67. 1723.
Ligger ved en smalere Del ai’ Nappstrømmen, som kan have været o i
>-fattet som et Sund.
5.6. Yitting. Udt. retténg.— Veiting 1567. Vetlen lliJo.
Velting 161 i. Noruelting, Sorveting 1667. Noerwetting, Soerwitting 1723.
Kan neppe paavises andensteds. Det kan neppe sættes i Forbindelse
med vi ti m., Varde. Man kunde sammenligne det forsvundne i W e
t-ingini i Lom, som Bd. IV, 1 S. 65 antages at være et Elvenavn, nu Vittinge.
Der er vistnok her et Par Bække; men de synes ikke at være af den Betyd
ning, at de skulde give Gaaiden Navn. Man kunde mulig ogsaa sammenligne
med den ikke forklarede Stamme, som man har i Vetten i Furnes og Stange
og i Vetti i Aardal i Sogn (Bd. III S. 76 155).
7. 8. Grænen. Udt. gr rena. — Grenne 1597. 1610. Orene
1611. Grennen 1667. Noer, Soer Grennen 1723 (da ode).
Er vel samme Navn som Grenen i N. Fron, der udtales ligesom dette.
Derom bemerkes Bd. IV, 1 S. 107, at det efter Formen kunde være Flt. i
bestemt Form af gren n, Dyrehi, som findes brugt i flere Stedsnavne. Hvis
det er et Hunkjønsord i Ent., kunde man tænke paa det Græn eller Grein f.,
som efter Aasen i Nordland bruges om en Art Sengetepper, vævede af Uld,
et <>rd, der nok ligesom saadanne, som betegner Klædningsstykker, kunde
anvendes som Stedsnavn.
9. Balstad. Udt. ha’lista. — af Baldrekstadum AB. 96.
Balde-stade AB. 129 s. Baldestadli OE. 21. Ballistad, Ballestad 1567.
Balttestad 1610. Ballestad 1611. Ballestad med Suinoven 1667.
Baldstad 1723.
* B a 1 d r e k s g t a ö i r, sms. med et Mandsnavn Ba ld re kr, der ikke
kan paavises brugt som saadant, men synes at ligge til Grund for nogle
Stedsnavne, navnlig foruden dette Bareksteu i Kinn (a f Baldrekstadum
BK. 19 b) og Baldrekskjær ved Talgø i Ryfylke. Se PnSt. S. 28. — Den i
1667 nævnte Suinoyen er Svinø udenfor Balstad.
10. Balstadøen. Udt. bålUtaøia. —- Oen 1567?
Ligger tæt udenfor Balstad.
11. Beine. Udt. reine. — Rene 1567. Reenne 1610. Reene
I6JÍ-. Reyne 1667. Reine 1723.
Findes i denne Form som Gaardnavn paa flere Steder, saaledes ogsaa i
Flakstad. Det maa betragtes som en Flertalsfoim i Forhold til Rein, som
ogsaa ofte findes som Gaardnavn, især omkring Trondhjemsfjorden. Det maa
henfores til rein f., Rein, Græskant (Indl. S. 70), maaske ogsaa brugt om
en ikke for sterkt heldende Li (jfr. Bd. XIV S. 111. NV S. 147).
12. Kjuklingdalen. Udt. h’t’klcléng<lalen. — Kvchlingdal lOlo.
1067. 1723.
1ste Led maa være Kjukling m.. Kylling. Dette Ord synes at have været
brugt som Fjeldnavn, saaledes i Kjuklinghø i Vaage, og det er muligt, at det
er i denne Betvdning, at det er indgaaet i dette Navn. Jfr. ogsaa Hemnes
GN. 110.
13. Skotnes. Udt. skattnes. — a Skotnæse DN. II í Í9, 1107
(Afskrift fra 1123). Schottnes, Skotnes, Offuer Skotnes 1567.
Skott-nes 1610. 161 k Skottnes med Offuer Skottnes og Skarsøen 1667.
Sehotnæs og Ower Sehotnæs 1 723.
Skotnes, hvori 1ste Led er skot n., Fremspring af Laud, især høit
I.and, og opragende Høide (Indl. S. 75) Jfr. Bindalen GN. 94.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
