Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34. BUKSNES
13, 1. 5. Tåen. Udt. tåen.
Navnet findes ogsaa paa to andre Steder i delte Heri ed samt i Hadsel,
udentvivl paa alle Steder et temmelig nyt Navn. Det udtales paa alle Steder
som et Enstavelsesord at’ Hankjøn. Det kunde formodes, at det staar i For
bindelse enten med taö n., Møg, Gjødsel, tnða f., gjødslet Eng, eller med
ta u., Vei, indhegnet Plads. S. B. bemerker, at den sidste Forklaring støttes
ved, at ta i flere svenske Dialekter er Hankjønsord (Kietz S. 770 , og derved,
at Oldet ta i norske Dialekters Taje udtales med a.
13,6. Skotnessjøen. Udt. skdttnessj/ien.
11. Skarsjøen. Udt. skdrsjýen. — Skarsoen 16(17.
Sjøen bruges meget almindeligt, sms. med en Gaards Navn, til at be
tegne Gaardens Landingsplads ved Søen (Indl. S 81 . Men her er der det
eiendommelige, at lste Led ikke er en Gaards Navn, hvis det da ikke er et
forsvundet Gaardnavn. Indenfor Gaarden er der et Skar mellem to Høider.
Navnet maa betyde: Landingspladsen, Havnen ved Skaret.
15. Jorstad. Udt. jefirsta. — af Hiærtstadorn AB. 97.
Heir-stad 1567. Jerrestad 1610. Jerstad 1611. 1667. 172:}.
Efter Skrivemaaden i AB. maa det antages, at Navnet i sin gamle Form
bar begyndt med Hj- Det kan derfor vel ikke være det samme som Jerstad
i Hadsel og paa nogle andre Steder, som antages sms. med Mandsnavnet
Jarpr. Det kan formodes at være opr. *Hjartarstaðir, sms. med
hjort r m., Hjort, brugt som Mandsnavn eller Mandstilnavn. Det kan
merkes, at dette Tilnavn bares af en Høvding fra Lofoten, som deltog i
Joms vikingeslaget.
15. 5. Nystad. Udt. ni/’stuen.
16. Buksnes. Udt. hokksnis. — Se ovf. under Herredsnavnet.
Bttxnnes. Buxnes 1567. Bugsnes 1610. Boxnes med Donnewokl og
Lille Himmelsten 1667. Buxnæs med Dynewold 1723.
Navnet skrives i det 14de og lode Aarh. paa flere Steder R o knes.
Da dette neppe kan bero paa Feilskrift, maa det antages, at, s først er
indtrængt senere. En saadan Indtrængen at’ s er vistnok usædvanlig; man kunde
formode den samme Lydforandring i Navnet Vinsnes i Singsaas, som derved
vilde blive lettere forstaaelig!, (jfr. Bd. XIV S. 232). Man kan ikke lier sammen
ligne med Navne som Bratsberg, Flatsrud o. fl., om hvilke S. B. formoder, at
s er overført fra en Genitivform (Bd. IV, 2 S. 16), da dette kun kan gjøres
gjeldende ved Navne, hvori lste Led staar i adjektivisk Forhold. I Bo kne s
maa første Vokal vistnok være lukt og lang; det kan derfor ikke indeholde
Elvenavnet Bok. Bookkeness i Gan dli, som nævnes DN. I 661, og
som vel kan være det nuv. Bogenes i Hetland, kan være * B 6 k a n e s, af
Trænavnet b ei k, og er isaafald ikke beslægtet med Navnet her. Efter Formen
kunde lste Led vel være Ordet b o k n, Merke, Sømerke, hvoraf S. B. i Arkiv
f. n. Fil. XX S. 342 fl’, har forklaret Ønavnet B ó k n. Men da Neset her er
lavt og fladt, synes denne Forklaring neppe mulig. Et Buksnes findes ogsaa
i Dverberg: det nævnes først i 16de Aarh.; men det fortjener Opmerksomhed,
at det i 1610 skrives baade Bugnes og Buxnes.
17. Storcidet. Udt. sto’rei. — Storrøidt, Stoureid 1610. Store
1611. Storæid 1667. Storeide 1723.
Jfr. GN. 1.
18. Leknes. Udt. la’kknés. — i Leiknesi DN. 1 119, 1321.
AB. 97. Lecknes 1567. 1610. Deckenes 1611. Ler-lines 1667,
Lecli-næs 1723.
Se Tysfjorden GN. 76.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
