Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34. BUKSNES -33!)
Kumle være Bratts fjoll, sms. med Mandsnavnet Bratt r. Dette
Navn minder vistnok sterkt om det paa nogle Steder forekommende
Bratsberg, som der kan være Grund til at antage sms. med Adj. brattr (PnSt.
S. 61 . Men da man lier har Navnets 2det Led i Flt., er der ikke ved dette
Anledning til at anvende den af S. B. fremsatte Forklaring af Bratsberg,
Flats-rud og lign. Navne, hvorefter s er overfort fra en Genitivform ’jfr. Bd. IV, 2
S. 16).
af Hegladale AU. 97.
Iste Led indeholder mulig et Elvenavn, jfr. det i 16de Aarh. nævnte
Elvenavn Hegleaaen i Vægli. Dette kunde komme af hagl n., Hagl, og
betyde «den kolde», eller staa i Forbindelse med Folkespr. Hegla, Hegl og sigte
til et bøiet Elveløb (Elven. S. 96 . Beslægtede Navne er mulig Hegle i Voss
og i Levanger og Heglem i Overhallen. Hvis det indeholder et Elvenavn,
kan det ikke være = det paa Kartet opførte Pladsnavn Heldalen nær Petvik,
da der her ikke er noget Vandlob; dette kunde ellers fra Formens Side nok
være muligt.
af Swinøy AB. 97.
Er enten Svinøen nær Kangeruren eller Svinø udenfor Balstad, snarest
den sidste. Om Navnet se Lnro GN. 19
af Germarsoy AB. 97.
Maa være Kartets Gjermesoen ved Balstad. Sms. med et Maudsnavn
(■ei m a r r, som ikke kjendes fra Norge, men har været brugt i Danmark i
Formen G e r m e r, oldhøit. Garimar (PnSt. S. 89, jfr. O. Nielsen S. 30.
Forstemann I S. 483 .
Donnewold 1667. Dynewold 1723. Nævnt som Underbrug under
Buksnes],
Paa Kartet er afsat en Gaard Døuvold imellem Storeidet og Leknes,
som maa være en Levning af den gamle Gaard; men den er ikke opfort i
Matr. Iste Led synes at indeholde en Stamme, som man har i endel Steds
navne, og som synes at hænge sammen med dy nja, dønne, skjælve. De
hentyder vel til Fosse i Vandlob. Her findes imidlertid intet saadant.
Himmelbiørns Engeslette 1667. Himmelbiørn 1723. Nævnt som
Underbrug under Rise .
Sidste Led er udentvivl bjorg f., fremstikkende, noget høit og bråt
Fjeld Indl. S. 43). Navnet hænger udentvivl sammen med Himmeltinderne,
som er Navn paa en Fjeldkam med høie Tinder vestenfor Rise. Det
forsvundne Brug, som vel er gaaet ind under Rise, har vel ligget nær under
dette Fjeld. Aarsb. f. Foren. t. Fort. Bevaring 1884 S. 18 meddeles der, at
der nordenfor Rises Indmark er et Sted kaldet Himmelbjorgtoft, som ligner
en Hustomt, 34 Skridt lang; nær ved denne er der flere Gravhauge. Dette
maa være den gamle Gaards Tomt.
GAMMELT BYGDENAVN.
i Lofot DN. 1 149, 1324. AB. 96. 129 s. in Loofot DN. VII
396. 1435 (lat.), i Lofotb DN. V 635, 1472. Löfót (Nom.) Sn.
Edda. af Lofot Landn. (1900) S. 117. 226. Lófót (Nom.) smst. S. 259.
Lofot (Nom.) Flatøb. II 166. í Lófót Föstbr. s. 77.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
