Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDLANDS A5IT
i Lofotonom DN. II 502, 1123. V 118, I i30. 167, 1136.
Lofota sysla AB. 95. Loofota skipreidha DN. Il 510, 1125.
Lo-fote skipr. DN. V 118, 1130.
i Lofothen DN. Il 179, 1117. AB. 129 s. Loekffotten NRJ.
III 188.
Navnet har betegnet den O, som nu kaldes Vestvaagøen, og altsaa
omfattet de nnv. Jíorge og Buksnes Herreder. Dette har altsaa været Ønavn,
medens Ofoten er Navn paa en Fjord. Om Brugen af fot r i Stedsnavne se
under Ofoten og Herø GN. 38. lste Led er vel et til det svenske Lo, Gaupe,
svarende Ord med samme Betydning; denne Forklaring støttes ved det gamle,
nu forsvundne Navn Vargfót paa Flakstadoen. At man har kaldet Øer
«Gaupefoden* og Ulvefoden», maa beto paa en Sammenligning af Øeines
Form med Dyrenes Fødder eller deres Spor. Vestvaagøens Omrids i dens
sydlige Del med dens Forgreninger gjør ogsaa denne Anskuelse af dens Form
forstaaelig. Jfr. Ldsbl. 1. S. B. antager, at Navnet i det gamle Sprog tid
ligst har været brugt som Hnnkjonsord, og at den Hankjønsform, som senere
træder frem, ikke er oprindelig. Derfor taler baade Nominativformen Lófut
ug Dativformen i L ó f ú t. At Navnet er Hnnkjonsord, uagtet det er dannet
af f ó t r m., maa forklares af, at det er Ønavn, ligesom Ønavnet T j liiua
er dannet af "tjiimi m. og Ønavnet S e k k af s e k k r m. (se Arkiv XN
S. 351). Det er let forklarligt, at det senere gik over til Hankjønsord ved
Indflydelse af Appellativet fiitr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
