Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDLANDS A.MT
1(5. Filtkirken. Udt. f innvirka. — Findkierken Kilo.
Fintí-kircken 1614. Findkierchen 1661. 172;!.
Finkirkerne er Navn paa «nogle eiendommelige Smaakøider» ved Kjølb
fjord i Finmarken, som «engang var Gjenstand for de hedenske Lappers
overtroiske Tilbedelse» (V. Nielsen, Rejsehaandbog 1903 S. 374 . Navnet kunde
have en lignende Oprindelse her. Eller ogsaa kunde man, da kirken
bruge-i saa mange sammensatte Fjeldnavne, formode, at Navnet egentlig tilhører
det hoie Fjeld indenfor Gaarden; jfr. Troldkirken som Fjeldnavn i
Romdalen.
17. ßrakset. Udt. brahiét. — Setter Kil!. IJraxett Kitil.
Bragsett 172;!.
O. R. oplyser, at i 1014, da Gaarden endnu kaldes Setter, beboedes de:
af Oluf Krag. Den har saaledes vist faaet sit nuv. Navn efter ham.
Gaardeligger paa Østvaagøen paa Vestsiden af Raftsundet.
17.2. Lauksiind. Udt. lauhsönn.
Ligger ved Sundet mellem Brakøen og Ulvøen, og Navnet maa egentlig
tilhøre dette. Det kunde ligesom saa mange andre, der begynder med Lauk-,
komme af Plantenavnet lauk r m., med Hentydning til rig Væxt af saa
danne Planter i Omgivelserne. Mindre rimeligt er det vel, at Navnet skulde
sigte til Sundets Form, idet 1 a u k r billedlig kan bruges til at betegne noget
rankt, slankt. Dette Navn forekommer neppe andensteds.
17.3. Hrakøen. Udt. bra ho la.
lste Led er udentvivl det samme som i Brakset. Hen ligger nau- vei:
denne Gaard.
18. UIvocii. Udt. ö’lrøia. — Vlffuinn 1567. Vlffoen Kilo
Ylløen 161 ’t. Wllff Øn 1661. Ulfoen 1723.
® U1 fø v, sms. med Dyrenavnet ulfr. Hyppigt Ønavri; jfr. Lur>.
GN. 10.
li). Svartsund. Udt. sidrtsónne.
Navnet tilhorer egentlig det Sund mellem Østvaagøen og Ulvøen, ve
hvilket Gaarden ligger. GN. 19—38 ligger paa Østvaagøen med Undtagelse
af GN. 22.
20. Faldet. Udt. fa’lie. — Falden 1661. Faldet 172:!.
Findes ofte som Gaardnavn ; maa her som ogsaa oftest ellers forstaaet
om Jordfald eller mulig om Nedstyrtning af Fjeld Indl. S. 49 .
20,2. Nilsvik. Udt. ni’lhvtka.
21. Hanøen. Udt. Iia’nøia. — Ilandøen Kilo. Kanoen Kili.
Han Øn 1661. Hanøen 172:-!.
Er en Halvø, som ved et lavt Eid er forbunden med Østvaagøen. Sainn.e
Onavn tindes i Fitje, i Askøen og i Fiatanger; det kan neppe paa saa
mang’-Steder forklares af h a n i. brugt som Mandstilnavn. Hanen findes som
Fjeld-navn, vel med Hensyn til Fjeldets Form, ligesom det hyppige Fjeldnav^
Hanekammen Desuden bruges det ogsaa som Navn paa Skjær, sandsynlig
med Hensyn til Lyden af Søens Brydning, der sammenlignes med I tanega.
Her synes det mig rimeligst at gaa ud frit Ordets Brug som Fjeldnavn. Denne
Formodning støttes mulig ved, at der lidt søndenfor efter Kartet findes i-n
l’lads ved Navn Hanskjælvik, der synes at indeholde samme Stamme.
22. Brotøen. Udt. bra’ttøia. — Biottøen (!), Brotuen 1610.
Brotoen 1614. Brot Øn 1661. Brotoen 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
