Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37. HADSEL Hö!)
Formodes PnSt. S. 247 at være sms. med Mandsnavnet i) e n g i 1 1,
hvoraf flere Stedsnavne er dannede. 1’engill var Navn paa en islandsk
Landnamsmand fra Haalogaland Landn. S. 80). Navnets opr. Form har isaa
raid været *!’ engilsfjorðr, hvori s senere maa være udtrængt imellem 2
Konsonanter. Derpaa har man ikke sjelden Exempel, ialfald i den sydlige
Delaf Landet, navnlig ofte foran -ruð. .Teg kan dog ikke anføre noget andet
Exempel paa en saadan Udeladelse foran -fjord, medens Sammenstødet af 3
Konsonanter her ofte undgaaes ved Ideladelse af f ’jfr. f. Ex. Bindalen
GN. 6).
13. Raften. Udt. ru’ff ten. — Jfr. i Raptasundum AR. iis. i
Raftasundum DN. VI 392, 1100. Raffthenn 1507. Rafften 1(510.
Hill. 1(5(51. Raften 1723.
Ligger ved en Vik af Raftsundet: efter Kartet heder ogsaa denne Raften.
Navnet maa hænge sammen med r a p t r m., Stok. Der er selvfølgelig For
’indelse mellem Gaardens og Sundets Navne. Fritzner (III S. 37) antager,
it Raftsundet har faaet Navn af. at der her var Adgang til Hugst af rap
t-v i Ö r eller r a p t a r, ligesom Raftesiden paa den søndre Side af Varanger
fjorden. Isaafald maa man antage, at Gaarden har faaet Navnet ® R a p t a r
f, at der her fandtes saadan Tommerskog. Nu lindes der ialfald vist ikke
)arskov her, og Bredderne synes heller ikke meget egnede til Skovland. En
imeligere Forklaring synes mig at være, at det lange og smale, i næsten
: et Linje løbende Sund kan have hedet * R apt r, paa samme Maade som
Stokkr oftere bruges som Navn paa saadanne Sunde. Dette kan være gaaet
iver til Gaardnavn, som allerede i MA. kan have faaet Flertalsform som ofte,
naar en Gaard var delt, og derefter kan igjen Sundet, som saa ofte, have faaet
et nyt sms. Navn.
14. Brubrekken. Udt. hriibreekka. — Brubenc-k (!) 1567.
Brubreken 1610. Brobreek l(il k Brundbrechen, Brudbreche 1601.
Brubrechen 1723.
"Biúsrbrekka?, af brú f.. Bro, og brekka f.. Bakke. Gaarden
igger ved Udløbet af en liden Aa. Et med Hensyn til Betydning ensartet
Navn er Brubakken i Budalen og i Melhus.
14, 1. Langnesvik. Udt. ldtif/nésvika.
Betyder: Viken ved det lange Nes.
15. Tenstrand. Udt td mistrann. ■— Jfr. af Þegnafyrde i
Raptasundum AB. 9S. Thennestrand 1567. Thendstrand 1610. 1(515.
1061. Tenstrand 1723.
f’ e g n a f j o r ö r i AB. er Kartets Tenfjord, en liden, fra Raftsundet
udgaaende Fjord strax sønrlenfor Tenstrand. Det er utvivlsomt, at Forledet
:aaa være det samme i hegge Navne; Gaardnavnets oldn. Forna maa altsaa
•■ære Þegnastrond. I’egna- kan vel ikke være andet end (ien. Flt. af
egn m., fri Mand, fri Undersaat. Samme Ord har man ogsaa i Tegnebv
I’ e g n a b v r) i Skjeberg, i Vestby og jiaa Ordost i Bohuslen (se Bd. I S. 246,
hvor der fremsættes den Formodning, at man i Stedsnavne maa gaa ud fra
Ordets Betydning, «en gjæstfri Mand»); ellers er det mig ikke bekjendt, at
let kan paavises i Stedsnavue. Tenfjord findes ogsaa i Skodje, hvor det AB.
80 skrives a f J’ænnafyrde: dette hænger vel sammen med Fuglenavnet
■ erna. maaske gjennem et Elvenavn (se Elven. S. 207 Videre har man
Tentjord i Leka. hvor Forklaringen bliver usikker ved, at Navnet ved 1520
skrives Tiwndestiorden (Bd. XV S. 374 . Endelig er Tentjord ogsaa Navn paa
-n Arm af Kirkefjorden paa Moskenesoen, ved hvis Munding der ligger en
:’lads Tenneset (paa det topografiske Kart kaldes den Forsfjorden; jfr. Norges
geologiske Undersøgelse No. 23 S. 328 .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
