Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38. BO
53. Godvik. Udt. gó’víka.
Navnet findes ogsaa i Øksnes (GN. 3" . Det betyder vel «den gode Vik»
og er at opfatte som et «rosende Navn» (lndl. S. 39). Her synes det at være
et nyere Navn paa en ældre Gaard (se under «Forsvundne Navne»).
54. Utskaar. Udt. litsMr. — Vdskar 1567. Vdschor 1610.
1614. Udscliaar med Botten J 728.
Sidste Led er vel skor f., i Betydning af Skar (lndl. S. 75). Der gaar
her et Skar indover til Møklandsfjorden i Øksnes. Utskaar synes saaledes at
maatte forstaaes i Analogi med Utakleiv i Buksnes om en Gaard, som ligger
paa den ydre Side af Skaret.
55. Jenn. Udt. jcenn. — tlienn. Heinne 1567. Jenn 1610.
Jenne 161 i. Enden 172:1 (øde).
Forholdet med dette enestaaende Navn synes noget dunkelt. Paa DK.
er opført en Gaard Enden med en udenforliggende 0 Endø og noget
nordligere en Vik Jennskarbotn med en Plads Endenes ved Mundingen. Af
O. R. s Optegnelser i Matr. sees de fleste Hjemmelsmænd at være enige om,
at Endenikke længere bruges, men er = Jenn. Endi m., Ende, synes
undertiden brugt som Navn om Enden af en Sø eller Fjord, se Bd. I S. 212. Her
ligger Gaarden, hvor Malnesfjorden indknibes til en ganske trang Strøm, som
forbinder den med en indre Bugt, saa at det kan opfattes, som om Fjorden
ender her. Skulde Jenn være opstaaet af i Enda? Jfr. det jemtlandske
i a mb r brugt som Persontilnavn DN. III 196), af i A m b r e, d. e. i
H a ni r i.
5(5. Selvaag. Udt. seeicagen. — al Seluagom AB. 99.
Selle-uog 1567. Kilo. Selvog 1611. Selvogen 1728.
Sel våg ar, af seir ni.. Sælhund, og våg r ni., Vaag. Jfr.
Alstahaug GN. 80.
57. Grimstad. Udt. grimmsta. — af Grimastadom AB. 99.
Grimstad OE. 20. Grimstad’ 1567. 1610. 161 i. 1723.
I Formen i AB. maa der som ofte være en Feil i Mellemstavelsen. Den
rette Form er vel *Grimustaöir, hvori 1ste Led enten er Kvindenavnet
Grima eller det ligelydende Elvenavn jfr. PnSt. S. 96, Elven. S. 78).
58. Bøen. Udt. bønna. — Bøen 1723 (ode i over 60 Aar).
Her vel af Bø in., indgjerdet Engmark. Jfr. Tysfjorden GN. 75. Ligger
nær ved Grimstad og har vel oprindelig hørt derunder.
59. Sund. Udt. sånn. —• Sunnd 1567. Sund 1610. 101 i.
1723.
*Sund n., Sund Har Navn af Sundet Sundstrømmen langt inde i
Malnesfjorden.
59, 4. Survik. Udt. siirvika.
Dette Navn findes ellers kun i Fosnes. Betydningen er usikker (se Bd.
XV S. 330. Elven. S. 252). Det kunde mulig være sms. med Adj. sur, barsk,
ublid, om Luft og Veir (Aasen); saaledes maaske en Modsætning til Godvik,
der ligger længere ude i Malnesfjorden.
6.0. Reinsliaugen. Udt. rei’nsliauen. — Reinsclioug 1723 (øde
i over 100 Aar).
1ste Led er vel enten Dyrenavnet Rein eller røyn ir m., Rognetræ,
eller r øyn i n. Rognelund.
Gl. Oksebol. Kaldes lianen. — Oxelbo 1610. Oxeboll,
öxe-boll 161 i. Oxeboll 1723 (øde).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
