Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
;-5()0 NORDLANDS AMT
Findes ellers kun i Skiaaker, se Bd. IV, 1 S. 37, hvor det bemerkes, at
det neppe er noget gammelt Navn. Her maa det dog være temmelig gammelt
Det sigter vel til stenet Jordbund. Jfr. Adj. steinlendt, stenig Aasen . Et
ganske andet Navn er Steinsland i Iiødø og i Steigen.
58, 2. Aasen. Udt. asen.
59. Bollevaag. Udt. bd [[rajen. —• Bolleuog 16 to. Bolovo»
161 i. Biilleiiogh 1661. Bullevög 17"2:i.
* B o 11 a v á g r, snarere sms. med bol li m., Bolle, end med
Mandsnavnet Boll i se PnSt. S. 40, jfr. Thj. VSS. 1801 S. 104. Vaagen kan da
enten have faaet dette Navn med Hensyn til en rundagtig Form, ligesom
Ansa og Koksa bruges som Navn paa Viker af saadan Form, eller man kan
gaa ud fra den hyppige Brug af Bollen som Navn paa Skjær og Fjelde:
Bollen er saaledes Navn paa et Skjær ved Skomvær. Det vilde være meget
naturligt, om Vaagen er bleven kaldet efter et Skjær af dette Navn. Da der
mangler fyldestgjorende Karter over denne Del af Vesteraalen. kan jeg
imidlertid ikke udtale noget bestemtere om Forklaringen.
(JO. Lonskog. Udt. lø"nnsh)jen.—• Liungskogenn 1567.
Loen-sohouff 1610. Lonskouff 161 i. Loenscliouff 16(51. Loriselioug 172H.
Naar man ikke har Navnet i en middelaldersk Form, kan det ikke sik
kert forklares. Det kunde være * L <> y n i s k ú g r, en skjult, afsides Skov.
jfr. Ord som 1 ø y n i v ;i g r, leynistigr. Da opr. n g ofte nu er gaaet over
til nu, kunde det ogsaa være * L y n g s k ó g r, af lyng n., Lyng. Løns- kan
ogsaa undertiden være opstaaet af Loöins-, Gen af Mandsnavnet Loöinn,
saaledes Lønset i Bolsø og i Opdal. Formen fra 1507 taler for den anden at
disse Forklaringer.
61. Under Staven. Kaldes punn staven eller bare sta’ven.
— Vnderstouff Kilo. StaffEen Kiil-, Wnderstaff 1661. Understå-.
172:5.
Staven er her en enkelt af en Samling høie, spidse Toppe, som kaldes
Stavene, et ofte forekommende Fjeldnavn. Med Hensyn til Gaardnavnets
Form jfr. GN. 19.
62. 63. Myre. 62 kaldes dverf/aren. 63 upjmujre. —af Myra
AB. 100. Myre, Mire, Vpniir, Oprniir 1567. Myre og Opinyre 1610.
1611. 16(51. 172:; Opmyre da ode i over 1.00 Aar;,
M v r r f., Myr Indl. S. 68). Jfr. GN. 65.
64. Sonuneroen. Udt. sommarøia.— Stimarøy AB. !)!). Soraar
oynne Dat.) AB. 100. Sommeroin OE. 20. Sommeron, Sommeroenn
1567. Sommeroen 1(510. 1611. Sommer On 16(51. Sommeroen
1723.
Navnet tindes ogsaa i Hillesø i Tromsø Amt. Det maa forstaaes i Lighed
med Sommerland og Sommerset, se GN. 6.
65. Myre. Kaldes nermýre. — So GN. 62. 63. Nere Myre
16(51. Nedermvre 1723.
(56. lloidal nordre. Udt. hoi/lai. — af llødall i Skogssøynne
AB. 100. Høydall OE. 20. Uodall 1567. Hoigdal 1610. Hodall,
I logdalen, Gughøigdall 1611. Nere Hovdal 1(561. Nordhøvdalen
1723.
Se under GN. 42. Citatet al AB. vedkommer udentvivl ikke denne Gaard,
som ligger paa selve Langøen, men søndre Hoidal, som ligger paa Skogsoen
og nu er gaaet ind under Hjellsand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
