Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39. O KS NKS HH 7
stad i Utviken Sogn i Indviken. hvor Tillægget tjener til at adskille Gaarden
í’ra Kaarstad i samme Sogn. Her maa det være med Hensyn til Grimstad i
Bø. at Navnet har faaet dette Tillæg.
48. Tilset. Udt. te U,sit. — Thiellsetter 1610. Tielselter 161 i.
Til petter 1661. Tilsett 1723.
Tilset lindes ogsaa i Volden, i Opdal og i Støren, paa hvilket sidste
Sted det AB. 40 skrives Tislasætr; Bd. NIV S. 210 antages det at være
sms. med et Elvenavn Ti sl eller T i s 1 a. Se ogsaa Elven. S. 267.
49. Øksnes. Udt. økksnes. — Yxnes k. DN. II 366, 1381.
Yxnes AB. 99. Yxnes 1567. Øxnes 1610. 1614. 1661. Øxnæs med
Romsætt og Næversnæf 1723.
Se Steigen GN. 95 og Lødingen GN. 7. Gaarden her ligger sydøstligst
paa den store Skogsø. Der er ikke her noget nu brugeligt Fjordnavn. hvormed
Navnet kan sættes i Forbindelse.
50. Sitiines. Udt. smi’nes. — Smidnis 1.610. Sminep 1661.
Sminæs 1723.
Findes ogsaa i Kolvereid, a f Smidianese AK. 84, formodentlig Feil
tor S m i d i li-, altsaa sms. med Gen. af s m i ð j a f., Smidje Bd. XV S. 382 .
Jfr. ogsaa Borge GN. 45.
51. Langstrand. Udt. Idnystranjia.
52. Havnasen. Udt. kuvåsen.
Iste Led er maaske Kage m., en lav Busk, som efter Aasen i Helgeland
udtales Kave.
53. Pnestfjorden eller Finjorden. Kaldes
ti’nnjóva.—Preste-fiord 1661 (ode).’ Præstfiord 1723 ode i over 80’ Aar).
Præsttjorden er Navn paa Fjordstrækniugen mellem Skogsoen og Langøen.
54. Naversbor. Udt. ndversbar mon virkelig brugt Navn’?). —
Naffuensboe 1610. Naffuershold 1614. Naffuer Hoff 1661 da under
Præstegaarden .
Er lig det 1723 nævnte Næversnæf (se GN. 4’J , hvori sidste Led vel er
feilskrevet for -næs. Iste Led kunde formodes at være Navar, der bruges
som Fjeldnavn; men forøvrigt gjør den store Forvirring i Skriftformerne det
umuligt at foisøge nogen Forklaring.
54, 2. Strandliaugen. Udt. strdnnhauen.
55. Hornet. Udt. ha me. — Hornn 161 i. 1661. Horn 1723.
Har Navn efter et Fjeld, der kaldes Hornet.
50. Guid vik. Udt. gu/.lulla.— Gulluigen 1610. Guld vig 161.i.
Guldwic-h 1661. Gulviig 1723.
Er vel sms. med Mandsnavnet G u I 1 i. Se Vefsen GN. 154.
50,3. Tuen. Udt. tuva.
Af jitifa f., Tue, brugt om Høider og Fjelde (lndl, S. 83 .
57. Elvenes. Udt. veivenes.
58. Steinland. Udt. stei’nlann. — Sthemland 1567.
Stenn-landtt DN. VI «32. 1570. Stiennland 1610. SteenlancI 1661.
1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
