Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
:;<H)
."». Haugen. Udt. hau’en. IIou 1567. Hauge 1610. Hoy,
ilogenn 1611. Hauenn 166J. Houen 172:5.
0. Mjele sondre. Kaldes sørmeta. — Swedermoll NRJ. III
162. Sodmielle 1567. Sormille 1610. Sormielde 1611.1661.
Soer-rnielle 1723.
Se Bodin GN. 20.
7. Ho. Udt. bø. — Boo XRJ. III 162. Boo, Booe 1567. Boo
1610. 161 i. 1661. Boe 1723.
Se Borge GN. 40.
S. Xoss. Udt. nøss. — Nos 1067. Noes, Nos|i 16 H». Nos,
Xoss 1611. Nøej3 1661. Xios 1723.
*Nos f., Næse, overført om en fremragende, brat Forhøining. 1 den
sidste Betydning oftere brngt i Gaardnavne Indl. S. 69 .
!>. Risøen. Udt. vi søla. — Rysøen 161<>. Risøen 1611.
Ri’i-oen 1661. Riisoen 1723 (cia ode i mange Aar). Gaarden alm. kaldet
vi’søihamna-, selve Øen ligger nu som Udmark derunder.
Af ris n., Kis, Kratskov. Oen ligger i det trange Risøsund mellem
Hinnoen og Andøen.
10. Bjørnskind. Udt. bjørnsjinii. — af Bjarnaska AB. ’.ut
kan ikke være rigtig Form). Bioskoo, Boniske NRJ. III 16<> f.
Bionnesehind 1567. Biørnskind 1611. 1661. Biornsehind 1723.
Der findes liere Navne, sms. med skinn n.. Skind, især brugt om Smaa
gaarde og Teiger, saaledes Kalvskind, Bukskind, < Herskind. Paa samme
Maade kunde ogsaa lier bjarn skinn n., Bjørneskind, være brugt som
Gaardnavn. Disse Navne kunde forklares som Sammenligningsnavne i Lighed
med Ord, der betegner Klædningsstykker, som bruges som Gaardnavne Indl.
s. 33). Tænkeligt er det vel ogsaa, at de, ialfald tildels, sigter til en Afgift
i Huder, som engang har været betalt af Gaarden, ligesom Skindet har været
brugt i denne Betydning Bd. IV, 1 S. 72). Formerne i de to ældste Kilder
gjør dog Navnets Forklaring idethele usikker.
10. 7. Kobbedalen. Udt. bibbedalen.
11. Tranes. Udt. tranes. — Thrannes, Trannes 1567. Trannes
161,4. TrhaneS (!) 1661. Tranæs 1723.
Iste Led er vel trana f. eller tran i m , Trane.
12. Nygaard. Udt. ni)’gar —Nygaard 1614. 1661. 1723 (øde
i mange Aar).
13. Skjolde. Udt. sjalja.— Seholde, Skiolde 1567. Sehiolde
1610. Skiolde, Skiolle 161 ’i." Schollde 1661, Sehiolde 1723.
Af sk j ol dr m., Skjold, hvoraf mange Stedsnavne er dannede. Saaledes
har man Skjold som Bygdenavn i Ryfylke og som Gaardnavn paa flere Steder
paa Vestlandet, Skjolde ligesom lier i Tysnes, desuden Dativformerne Skjelde
og Skille (jfr. Bronnø GN. 82 . Formen her maa vel opfattes som Flt. Disse
Navne maa altid sigte til noget iladt og rundagtigt, oftest kanske til en
Mad Høide.
13, 5. Lånes. Udt. la nese.
Betegner vel ligesom Laberget, Lahelle og Lastein en Ladeplads ved
Søen, af 1 a 1} a h 1 a ö a), at indlade, laste (Indl S. 63).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
