Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RETTELSER OG TILLÆG.
S. 1 L. 10 i’, li. Til de her opregnede Herreder, hvor Kjærstad forekommer,
bør tilføies «Lødingen».
S. 1 L. 2 f. n. «fra 1567» 1. fra «1559 og 1567».
S. 10 GN. 09. S. Ir!, antager, at Fjordnavnet Tosen er et gammelt * I’ or ss ær
sms. med Gen. af Gudenavnet J> ó r r. .Jfr. paa den ene Side Fjordnavnet
Namsen, paa den anden Side svenske Stedsnavne som Torsang,
Tors-fjärden (livis ikke dette er sms. med Gen. af Mandsnavnet Þ ó r i r),
Torsjöhult, Torsund (Lundgren, Språkliga intyg ete. S. 59). Elvenavnet
* I’ 6 s a kunde isaafald være forkortet af * l’ ó r s á.
S. 15. Bronnø Herred er i de sidste Aar blevet delt i to ligesom Alstahaug,
Skjerstad og Steigen. Her er den ældre Inddeling (efter Matrikelen
fulgt af Hensyn til Henvisningerue i tidligere Bind af dette Verk.
S. 19 I.. 15. Istedetfor at Flertalsendelsen a er almindelig i Nordland, bor
det rigtigere hede, at den er den almindelige i Helgeland og ogsaa
undertiden forekommer i Salten og undtagelsesvis i Lofoten og Vesteraalen.
Den samme Flertalsendelse forekommer ogsaa i enkelte andre Dele af
Landet.
S. 33 L. 4 f. o. S. B. bemerker, at I gar øy mulig gjennem en Form
*Irgarøy er opstaaet af en fællesgermansk Form * I z (a) g ö z-a w i.
Oen kunde da have sit Navn af en med Is opfyldt Elv eller Vik, som i
oldn. Form vilde hede * I s u g. Konsonantovergangen maatte da
forklares efter Verners Lov.
S. 35 L. 16 f. o. S. B. antager det ogsaa for muligt, at den oldn. Form af
Fjeldnavnet kunde være * S ne 11, atledet af s (i 1, med Betydning «den
solbeskinnede».
S. 45 L. 16 f. n. Foran Hammerø bør indskydes: Bodin.
S. 47 L. 13 f. o. S. B., som antager, at strumpen er et nyere Ord, som neppe
har havt stor Udbredelse, tænker sig som muligt, at Strompdalen kan
betegne en Dal, som man sammenlignede med en Strump, d. e et smalt
Kar, hvilket Ord af Aasen anføres fra Helgeland.
S. 52 L. 11 f. n. Efter Rodø kan tilføies: Nordfolden.
S. 55 L. 13 f. o. PnSt S. 227 ansees det for muligt, at Skonseng kunde
være sms. med Mandsnavnet S k ú m r. Dermed synes dog baade den
nuv. Udt. af Vokalen og Formen fra 1507 at passe mindre godt.
S. 65 GN. 0. I Udtaleformen bøies Hundaala nu som et sterkt Hunkjønsord.
S. B. tænker sig Muligheden af, at Navnet engang har været bøiet
* H u n n d æ 11, Gen. * H u n n d ó 1 a r. Jfr. oldn. elfr, ældre Gen.
a 1 f a r, merr, Gen. undertiden m a r a r. I Udtaleformen paa -(11 (T’
kunde a være opstaaet af ó i Gen.) ved Indflydelse fra á 1, Sideform
til (il.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
