Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KETTELSEK OG TILLÆG
S. 73 L. 23 f. o. Ein i Einremmen er maaske snarere at forstaa i Betyd
ilingen «enslig, ensom», jfr. Sørfolden GN. 20. Gaarden liar en
tilbagetrukket Beliggenhed i et lidet Sidedalfore.
s. 77 L. ð f. o. glosen l.glo’sen.
S. 84. GN. 199. S. B. formoder, at Lindset ogsaa kunde være opstaaet af
Lyngsetr. Jfr. hans Bemerkning om Lindaaen Kiven. S. 324.
S. 94 L. 19 f. n. Den lier og paa Uere Steder forekommende Udt. af Ordet
Urd med lukt o forklarer S. B. af en oldn. Form u r ö, Gen. o r i a r.
S. 111 L. 4 f. n. Efter Kystkartet er Skreingen og Seingen Navne paa to
Boer ved Laugenes i Øksnes og Skreingerne Navn paa nogle Boer udenfor
Oterviken paa Vestsiden af Andoen.
S. 123 L. 8 f. o. Naalkjyta skal nu bruges i Helgeland som Fællesord om
Ting af uforholdsmæssig smaa Dimensioner, f. Ex. om meget smaa Baade.
Som Stedsnavn maa det vel betegne et ganske lidet Stykke Jord.
S. 123 GN. 95. Finkonna er efter DK. ogsaa Navn paa en liden Holme
söndenfor Nykvaag i Bø, Vesteraalen.
S. 129 L. 3 f. o. Davemoen kunde vel ogsaa være en Udtaleform for David
moen, sms. med Mandsnavnet David; jfr. Davidjorden, Hadsel GN. 3,12,
udt. Davejora.
S. 143 GN. 18. S. B. formoder, at Andtiskaaen kunde være opstaaet af
Agn-fiskaaen, af Agn. Madding.
S. 144 GN. 30. S. B. formoder, at Villen er bestemt Form af Adj. vill, vild.
øde, uryddet. Saaledes dannede Navne tindes ogsaa ellers brugt om
Smaagaartle. Jfr. Smalen og Langen i Toten, Bd. IV, 2 S. 60. 91.
S. 149 GN. 100. S. B. antager snarere, at Koften er en i senere Tid opstaaet
Forkortelse af * Rofsholmen.
S 149 GN. 103. Kigtigheden af den givne Forklaring bestyrkes ved. at en
l’art af Gaarden skal kaldes Kau vatne. Det maa være Sammensætningen,
som har svækket Vokalen i lste Stavelse.
S. 153 L. 2 f. o. Liller I. Lille.
S. 159 GN. 50. I "Hestmund synes -mund at være Afledningsendelse
ligesom f. Ex. i Elvenavnet Vismund (Elven. S. 343;. Denne
Afledningsendelse bar andensteds Analogi i de germanske Sprog. Men udenfor de
her behandlede Stedsnavne kjender jeg i europæiske Sprog intet Exempel
paa, at denne Afledningsendelse er brugt ved Afledning af Nomina. Dette
tinder derimod Sted ved den tilsvarende Afledningsendelse -m a il t i
ariske Sprog. (S. B.).
S. 161. i ’m Navnet Trænen bemeiker S. I!.: * Hvis Navnet er at forklare af
de 3 mest fremtrædende Tinder paa eu af Hovedoerne, synes Þ r i ö n a
eller * I’ r i ð n at maatte forudsætte et Substantiv * J) r i ð f. med Betyd
ning af «en Treer, et Antal af 3», hvoraf Ønavnet da skulde være afledet
ved n-Suffix. Dette Ord * J) r i Ö vilde formelt forholde sig til Ordens
tallet [i r i ö i ligesom f. Ex. fimt f. til Ordeustallet fim ti og n i u n d
til il i u n d i.
S. 165 GN. 15. S. B. antager, at lste Led i Gjervalen maaske kunde være
Geire m , Kile, Strimmel Aasen). Isaafald kunde den gamle Form være
* G e i r v a ð i 1 1 eller *Geiravaðill.
S. 165 GN. 17. Iste Led i Skeivik kunde mulig være skeiö f., Langskib
(S. B.). Jfr. Skjenaust, Steigen GN. 45.
S. 173. Til de ældre Navneformer af Navnet Melø bor foies Mjola Sn. Edda.
S. 173. GN. 1. S. B. mener, at man lbr Ønavnet Sneen mulig tør forudsætte
en gammel Form * S n æ, sammendraget af *Snæ-æ, hvor æ kunde være
en forældet Nominativform med Betydningen <0 >, som regelret vilde være
opstaaet af den fællesgermanske Form * a w i. Af denne Nominativform
haves mulig ogsaa andre Spor. Navnets Betydning vilde isaafald blive
«Sneøen».
S. 174 GN. 7. S. B. anser det for muligt, at Aamuøeus gamle Navn er * Qmn,
Gen. * A m n a r, og at dette er beslægtet med Stedsnavnet Q m d. Mulig
kunde man endog vove den Formodning, at 0 m n, Gen. * A m n a r, var
opstaaet af et endnu ældre *Amiön, Gen. *Amiönar; jfr. I’ræt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
