Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4
TROMSØ AMT
"Holand, det høie Land, af hor (= har), høi, et især i Nordland
hyppigt Navn. Med forkortet Vokal, ligesom her, udtales det ogsaa i
Buksnes og i Sortland.
13. Fiesnes. Udt. fU’ssnés. — [Flothesnes 1567], Flottisnes
1610. 1661. Fløttisnes 1723.
* F 1 e s n e s, sms. med fles f., Skjær, som ligger i Vandskorpen (Indl.
S. 50). Udenfor Gaarden er der endel Skjær, medens denne indre Del af
Fjorden ellers er usædvanlig ren (Ldsbl. 139). De ældre Former, som tyder
paa et Tostavelsesord i 1ste Led, gjør dog denne Forklaring noget usikker.
14. Bogen. Udt. bo ’jen. — Bow 1610. Boughen 1661. Bougen
1723.
*Bugr m., Bøining (Indl. S. 46). Navnet maa her have sin Grund i
en skarp Udsvingning, som Kystlinjen gjør mellem denne Gaard og GN. 15.
15. Gombogen. Udt. gö’mmböjen. — Gambou 1661.
Gam-bogen 1723.
Som de ældre Former antyder, er 1ste Led udentvivl g a m m i m.,
Gamme. 1ste Stavelses Vokal er ved Assimilation gaaet over til o paa
lignende Maade, som naar Refhdlar i Nannestad er blevet til Rovol, og
Vaagosen i Aure nu udtales Vogosen. Gaarden er formodentlig fra først af
en udskilt Part af GN. 14, paa hvilken Bebyggelsen kun har bestaaet i en
Gamme.
16. Forøen. Udt. farrøia. — Furøe [1567], 1610. Furøenn
1614. Fur Øn 1661. Furøen med Langvarsnæsset (!) 1723. Gaarden
er nu flyttet over paa Fastlandet og kaldes alm. farresætmn.
Er sms. med Trænavnet fura; betyder altsaa «Furuøen». Findes med
samme Udt. ogsaa i Sørreisen og i Malangen. Det er Navn paa en 0 i
Gullesfjorden. Navnet paa det 1723 nævnte Underbrug er feilskrevet for
Langvasnæsset, kaldet efter det samme Vand som GN. 17. — I den sidste
Matr. skr. Forøy.
17. Langvasdalen. Udt. langvassdalen. — Langvatnet 1701.
Ligger ved Langvandet paa et Eid mellem Gullesfjorden og Sigerfjord i
Vesteraalen. — I den sidste Matr. skr. Langvatsdalen.
18. Bomarken. Udt. bø’marJga. — Buemarch 1661.
Buemarchen 1723.
Er Ordet Bømark f., indhegnet Jord (Aasen).
19. Vaatvold. Udt. vatvåll (ogsaa hørt vatt-). — Vattuold
1614. Watuold 1661. Watvold 1723.
Betyder «en fugtig, vandsyg Vold>. Jfr. Vaatland i Hegre og Vaatvik
i Rødø, Melø og Gildeskaal. — I den sidste Matr. skr. Vaatvoll.
20. Gullesfjordbotn. Udt. guUesfjörbåttn. — i
Gwlholms-fyrdæ DN. VI 227. Gullisfiord 1610. 1614. Guleßdall 1661 (da nævnt
som Husmandsplads).
Ligger ved den sydlige Ende af Gullesfjorden. Dennes gamle Navn sees
at have været. Gullholms fjorör, kaldet efter GN. 23 (Ldsbl. 140). 2den
Stavelse er saaledes allerede tidlig blevet sterkt forkortet i Udt. Hvis ikke
denne Form fra det 14de Aarh. havde foreligget, kunde man have været
fristet til at formode, at et ældre usms. Fjordnavn laa skjult i 1ste Led.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
