Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1. KVÆFJORD
3
9. Melms. Udt. mé’üs. — [Mehus, Mehuus 1567], Medhuus
1610. 1614. Meehuuß 1661. Meehuus 1723.
* M i <5 h ü s eller * M i 8 h li s a r, de midtre Huse, den midtre Gaard.
Gaarden ligger midt imellem Gunnesdal og Røkenes og har deraf faaet sit
Navn.
10. Røkenes. Udt. røTc,enés. — [Roggenes 1567]. Røgenes
1610. 1614. Røechenes 1661. Røchenes 1723.
Røkenes, Røikenes, Røiknes forekommer som Gaardnavn ogsaa i
Hægeland, i Vikebygden, i Os, i Trondenes, i Lavangen og i Lyngen. Desuden
nævnes 1306 et Røikjanes i Jelse. I Trondenes har man de
middelalderske Former Røikianes, Røikiones (Røkænæs, Røkones).
Ved Navnet i Os bemerker O. R.: «Der Andes hos Aasen og Ross en
Sideform Røyk af Rauk m., en Ståk (som man maaske har i Røiken, et Fjeld
nordlig paa Andøen). Navnet Røikenes er imidlertid temmelig vidt udbredt,
videre end den nævnte Sideform synes at være, og jeg ved ikke, om Formen
Røykja-, som man har i andre Tilfælde, sproglig passer dertil.» Om de
flere med Røik- sammensatte Stedsnavne bemerker O. R. i Bd II S. 279, at
«ialfald de fleste af dem ikke synes at kunne toiklares af r øy kr m., Røg;
det maatte da have været et tilfældigt og forbigaaende Forhold, som havde
givet Anledning til Navnet». Magnus Olsen antager (Bd. XI S. 104), at
«Røikenes mulig i enkelte Tilfælde er at forklare af r ø y k r, brugt om
Sjø-røg eller Taage; i andre Tilfælde kan man tænke paa Verbet røykj a, at
røge, og Røikje n., Røgning, Ild, som tændes (gjerne paa et Nes), forat Røgen
skal fordrive Myg fra Kreaturene». Man kunde maaske have et Fingerpeg
til den rette Forstaaelse af Betydningen af Iste Led i en Bemerkning i en
gammel Beskrivelse af Finmarken (Historisk-topografiske Skrifter om Norge,
udg. af G. Storm, S. 222), hvori det heder: «Strax en half mil østen for
Loppen ligger ett langt lannd med en røg paa, heder Silden.» «Røg» maa
her formodentlig tages i en Betydning, beslægtet med det ovf. nævnt Rauk
og med oldn. (h)raukr m., kegleformet Stabel, Dynge, enten brugt om en
til Sømerke opstablet Varde eller om en isoleret Fjeldtop. Jfr. svensk Dial.
Rauk m., brant klippa vid sjön, der vågorna bryta seg (Rietz). Af (h) r a u k r
kan man antage en Afledning * r ø y k i n., som kan danne Iste Led af
Navnet, — hvis Røykj anes er den rette gamle Form, isaafald i Gen. Fit.
Imidlertid skal der efter Meddelelse af lokalkjendte Mænd ikke findes
saadanne naturlige Forhøininger ved Gaardene af dette Navn i Tromsø Amt.
I enkelte Tilfælde kan Navnet finde sin Forklaring i det NE. S. 203
formodede Elvenavn af en Stamme Røyk-, i hvilket Tilfælde Røykj unes vilde
være den rette gamle Form; men denne Forklaring passer dog neppe paa
alle Steder. Med Sikkerhed kan Navnets Betydning derfor ikke forklares.
Gaarden ligger paa Spidsen af Halvøen mellem Godfjorden og Hovedfjorden.
11. Röirvik. Udt. røt r vika (formodentlig siges -viJga). —
Rør-uigh 1614. 1661. Rørvig 1723 (havde da været øde i 17 Aar paa
Grund af Fjeldskred).
Dette meget alm. Gaardnavn er maaske ikke overalt at forklare paa
samme Maade. Hvor Stedet ligger ved Ferskvand, kan man tænke paa
røy r r m., Rør, Siv. Da denne Gaard ligger ved en Fjord, maa man her
snarest forklare det af r øy r r m., Stenrøs, Stendynge. Ligesom jeg har
formodet ved Rørset i Akerø (Bd. XIII S. 309), kan dette Ord vel ogsaa have
været brugt om Stenurer, som er opstaaet ved Fjeldskred. Og saaledes vil
det ligge nær at opfatte det paa dette Sted.
12. Holand. Udt. höllann,. — [Houueland 1567], Houland
1610. 1614. Hoffland, Howland 1614. Houland 1661. Hoeland
1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
