Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1. KVÆFJORD
7
37. Skaar. Udt. slår. — [Schaar 1567]. Skor 1610. Skar
1614. Sehar 1661. Skaar 1723.
* S k o r f., se Indl. S. 75. Her vel snarest at tage i Betydning af en
Flade under et Fjeld.
38. Garløs. Udt. garlés. — i Gardløsa DN. VI 227. Gardløysa
(Nom.) DN. VI 320. a Gardzløsa DN. VI 3-46. [Garlos 1567],
Gal-lop 1610. Garløß 1614. Garløeß 1661. Garløes 1723.
Garöløysa. Hører til de Indl. S. 40 omtalte, med Adj. la ns s
dannede Navne, som betegner en Mangel paa det, som udtrykkes ved Iste
Led. Dette maa her være g ar 8 r m., i Betydning af Gjerde. Navnet
betegner altsaa Stedet som ikke indhegnet. Det findes ogsaa i Bærum, i S.
Fron og i V. Toten, paa hvilke Steder man har hjemlet de middelalderske
Former Garölansa, Garöløysa og GarÖløysi. Se Bd. II S. 138.
IV, 1 S. 126. IV, 2 S. 111. - I den sidste Matr. skr. Gardløys.
39. Yebbestad. Udt. vcébbesta. — af Vebolstad AB. 100. a
Væbolstadhom DN. VI 227. i Vebolstadum DN. VI 320. a
Ve-bolsstodum DN. VI 346. a Vebulstadum DN. VI 348. [Wobestaa (!)
1567], Webestad 1610. Vebbestad 1614. Webenstad 1661.
Wæbbe-stad 1723.
Vébölstaör eller i Flt. Vébölstaöir, af vé n., Helligdom, og
bölstaÖr m., Bosted, Gaard; dette mister som 2det Led stadig sit 1 (Indl.
S. 44). Navnet maa altsaa betyde: et helligt Bosted eller en Gaard, som paa
en eller anden Maade er knyttet til en Helligdom. Kvæøen synes efter
Gaardnavnene at dømme i ældre Tid at maatte have været den centrale Del
af Kvæfjord, og det kan derfor være troligt, at der har været et Hov eller
anden Helligdom her. Denne Sammensætning med bölstaör forekommer
ikke andensteds; thi naar Veibost i Borgund i AB. skrives af
Vebolsta-d u m, maa dette bero paa en Misforstaaelse (se Bd. XIII S. 180). En
lignende Forkortelse af 1ste Stavelse af bölstaör som her har man i
Vespe-stad i Finnaas og i Fitje, af Vestribölstaör.
40. Hundstad. Udt. hiVmsta. — Hwndestada DN. VIII 347,
1490 (Afskrift fra 1516). Hwndstadt DN. II 839, 1539. [Hunstaa,
Hudstad (!) 1567], Hundstad 1610. 1661. 1723.
Kunde være *Hundsstaöir, af hundr, brugt som Mandstilnavn.
Men det er vel saa sandsynligt, at 1ste Led er et af Mandsnavnene H u n
d-ingr, Hundulfr eller Hünjjöfr; jfr. Hundstad i Hole, som i MA.
skrives Hundingsstaöir. Se PnSt. S. 136.
41. Hokland. Udt. liahMam■ ~ a Hooklandhom DN. VI 227.
a Hauklandom DN. VI 320. a Hauklondom DN. VI 345. a
Hauk-landum DN. VI 348. [Hugelannd, Hougeland 1567], Hockeland 1610.
Hockland 1614. 1661. Hochland 1723.
Hauklandir eller maaske opr. Haukalandir, af Fuglenavnet
haukr; maa betyde en Gaard, hvor Høge holder til. I denne Nutidsform
har man det sandsynlig ogsaa i Hadsel (Bd. XVI S. 362). I Formerne
Haukeland og Haukland forekommer det ofte i det vestenfjeldske og i Nordland,
hvor man har det i Vefsen, i Skjerstad, i Bodin, i Borge og i Buksnes.
Undertiden kan det komme af et Elvenavn Hauka; derom kan der dog
ikke være Spørgsmaal her. Da land ellers sjelden findes sammensat med
vilde Dyrs Navne, er det unægtelig paafaldende, at det saa ofte
sammensættes netop med haukr.
42. Salen. Udt. salen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
