Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1. KVÆFJORD
9
48,9. Storstrømmen. Udt. stor straumen.
I den sidste Matr. skr. Storstraumen.
49. Tenvassaasen. Udt. tcénnvassåsen.
Navnet er laant af en Aasstrækning, der kaldes saa efter Tenvandet. 1ste
Led i dette er utvivlsomt Fuglenavnet perna, Terne, maaske gjennem et
ligelydende Elvenavn. Jfr. NE. S. 267 og Trondenes GN. 10. — I den sidste
Matr. skr. Tenvatsaasen.
50. Vikeland. Udt. vikelann. — [Weigeland, Wigeland 1567],
Wiigland 1610. 1614. Wigeland 1661. Wichland 1723.
Vigeland i Vennesla og i S. Undal kan efter de ældre Skriftformer
skjønnes at være sms. med et Mandsnavn V i k i n g i, en Sideform af Navnet
Vikingr, og samme Oprindelse har vel ogsaa Vigeland i Øiestad. Se
PnSt. S. 282 og Bd. VIII S. 106. Her er der dog ingen Grund til at
forklare det paa denne Maade. Det er vel enten sms. med Nabogaarden Viks
Navn eller direkte med Ordet vlk. Denne Gaard ligger nemlig ogsaa ved
en liden Bugt.
51. 52. Gaare indre og ytre. Udt. gara. — Garde DN. II
839, 1539. [i Garde, Gaarde 1567], Gaardt, Gaarde 1610.
Inder-gaardt 1614. Inder Gaard, Ytter Gaard 1661. Indergaarde,
Ytter-gaarde 1723.
* G ar S ar, Flt. af garör m., indgjerdet Jordstykke, Gaard. Svarer
til de paa Østlandet forekommende Flertalsformer Garder og Gaarder. Se
forøvrigt under «Forsvundne Navne>.
53. Strand. Udt. strakn,. — Strond AB. 101. af Vestrand
AB. 100? Strand OE. 22. [Sthrand, Strand, Strannd 1567], Strand
1610. 1614. 1661. 1723.
Strond f., Strand (Indl. S. 79). Det er ikke sikkert, at der ved
Vestrand i AB. menes denne Gaard; men Sammenhængen taler dog for,
at det er den eller en Del af den. Navnets rette Form maa være Véstrond,
sms. med v é n., Helligdom. Det kunde nærmest synes at være et
Grænde-navn, «den hellige Strand>. Strax nordenfor Strand ligger Raa Kirke, nær
hvilken man kan formode, at der i hedensk Tid har staaet et Hov, og
ligeoverfor, paa Kvæøen, har man Vébölstaör (GN. 89).
54. Kvæfjord Præstegaard. Kaldes rå. — Raa kirkia AB.
100. DN. VI 229. [Raa 1567], Raae 1661. 1723.
Rå f., Vraa. Ofte brugt i Navne om Steder, som ligger afsides eller
tilbagetrukket (Indl. S. 69). Der synes her at være en Indbøining af Fjeldet
bag Gaarden.
55. 56. Huseby ovre og nedre. Udt. husby (øvre H. kaldes
alm. no r r å). — a Hnsuby (!) DN. VI 229. a Hwsabø DN. VI 348.
[Husebu 1567], Hußeby 1610. 1614. Hußbye 1661. Huusby 1723.
H ü s a b y r, se GN. 24. Det andet Daglignavn (for øvre Huseby) betyder:
Nordre Raa.
57. Berg. Udt. ~bcérg. — Berig [1567], 1610. 1614. Berrigh
1661. Berrig 1723.
’Berg n., Berg, Berggrund (Indl. S. 43).
58. Trastad. Udt. trå sta. — [Trastaa 1567], Thredstad 1610.
Thradstad 1614. Tradstad 1661. Trastad 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
