Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2. TRONDENES
15
et Navn •Trysir paa den fjordlignende Bugt, hvoraf det nuv. Trasen kan
være opstaaet. At Gaardnavnet efter Opgaven udtales med Enstavelsestone,
er i denne Egn ikke nogen afgjørende Indvending mod denne Forklaring. Af
det gamle Troßebø skulde jeg snarest slutte, at Gaarden opr. er en Part af
GN. 17 med et Særnavn efter Elven.
19. Rødberg. Udt. røbcÉrje. — Rodeberg DN. II 859, 1549.
XI 811, 1565. [Roberig 1567], Røberig 1610. 1614. Røebergh 1661.
Rødberg 1723.
Uagtet Udt. med ø kan det vel være det alm. Rauöaberg, afrauör,
rød, efter en rødagtig Farve paa et Berg i Nærheden. Jfr. Torsken GN. 41
og Lenviken GN. 36,2.
19. 2. Heimet. Udt. hei’me.
Af et Intetkjønsord Heim, Sideform af det paa andre Steder brugelige
Heim m., Husmandsplads.
19,3. Okseberget. Udt. ö’kJcsebairje.
Oksen Andes oftere brugt som Fjeldnavn.
20. Erikjorden. Udt. erihlcjbra.
21. Kvitfors. Udt. JcvVtfårsen.
Er Nabogaard til Sørkvitfors i Evenes, se Bd. XVI S. 290. Begge ligger
ved Kvitforselven, som her kommer fossende ned fra Fjeldet. Jfr. ogsaa
GN. 9, som ligger ved et andet Vasdrag.
22. Steinjorden. Udt. stei’njöra.
Et yngre Navn, som vel betegner stenet Jordsmon, altsaa med samme
Betydning som de med Grøt- (Grj ot-) dannede Navne.
23. Breistrand. Udt. brei’stran,n,. — Bredestrand DN. II 859,
1549. XI 811, 1565. [Brestrand 1567], Bredstrand 1610. 1614.
Brestrand 1661. Bredstrand 1723.
*Breiöastrqnd, den brede Strand. Findes som Gaardnavn ogsaa i
Herø Ndl. og i Øksnes.
23,3. Boitaasen. Udt. baltåsen.
Jfr. Bolten, et Fjeld i Søndmør, og Bolteheia i Førde. Er vel dannet
af Ordet Bolt m.
23,8. Storelven. Udt. stö’rælva.
Ligger nær en Elv af samme Navn.
23, 11. Svartvandet. Udt. svartvattne.
Navnet er i den sidste Matr. skr. Svartvatnet.
24. 25. Lavangen nedre og øvre. Udt. lavasen. —
Løff-anger DN. III 676, 1479 (Afskrift fra 1520). Loffanger DN. Il 859,
1549. XI 811, 1565. [Loffanger, Loffang 1567], Leffuanger 1610.
1614. Leuangher 1661. Levangen 1723.
*L au fan g r, af 1 a u f n., Løv, og angr m., Vik, Fjord (Indl. S. 42).
1ste Led hentyder vel ligesom i andre dermed sms. Navne til rig Løvvæxt i
Omgivelserne, jfr. det hyppige Lauvviken. Mindre sandsynligt er det vel, at
Navnet skulde have sin Grund i, at Fjorden har Form af et Løvblad. Navnet
tilhører egentlig den fra Tjeldsundet indgaaende Fjord, ved hvis Bund Gaar-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
