Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
TROMSØ AMT
S t e i n il 1 f r). Det er dog lidet troligt, at land, som ellers ikke synderlig
ofte findes sms. med Personnavne, i saa mange Tilfælde skulde være
sammensat netop med dette. Ialfald paa mange Steder kan man derfor vist gaa ud
fra, at det er dannet af s t e i n n, enten brugt om en enkelt iøinefaldende,
stor Sten eller som Navn paa et Fjeld i Nærheden. Det vil dog i Regelen
være vanskeligt at afgjøre, hvilken Forklaring der i ethvert Tilfælde er
den rette.
14. Nipen. Udt. mpen.
Har Navn efter et 400 M. høit, spidst Fjeld. Meget almindeligt
Fjeldnavn. Det er Bygdemaalenes Nipa f., oldn. gnipa f., spidst Fjeld med
bratte Sider. Hvis Udt. er rigtig gjengivet, synes man her at have en
Sideform af Hankjøn.
15. 16. Skaanland lille og’ store. Udt. skanlai%n, (ogsaa hort
skan-). — Skanneyiarland AB. 100. i Skanoolandhæ (lille) DN. VI
227. i litlo Skanøyarlande DN. VI 392. or Skanøylande DN. VI 393.
Store Skaaneland OE. 22. [Schonelannd, Lille Schonland,
Lillescho-land, Storskomsland (!), Storskonnland 1567], Schonneland 1610. 1614.
Lille Schonland, Stor Schonland 1661. Lille Schaanland, Store
Skaanland 1723.
Skanøyjarland. Skaanland findes som Gaardnavn ogsaa i Bodin
og i Steigen, hvor man ikke har middelalderske Former af det. Det er dog
sikkert ogsaa der det samme Navn. Betydningen af 1ste Led Skanøy er
uvis. Paa intet af de 3 Steder ligger Gaardene nu eller kan tidligere have
ligget paa Øer; øy maa derfor vel her forstaaes om en flad Strækning ved
Vand (Indl. S. 88). Der findes et Ord skan f., Skorpe, som kan tænkes
brugt om haardt, skarpt Jordsmon; men det er usikkert, om Navnet
indeholder dette Ord. Se forøvrigt om nogle sandsynlig beslægtede Navne Bd.
VI S. 122 f.
15,2. Djuphavn. Udt. juphamn.
16. 6. Kjonna. Udt. Jçö’nna.
Af t j o r n f., Tjern (Indl. S. 81). Gaarden ligger nær et saadant.
16, 16. Holtaasen. Udt. hatfåsen.
lste Led er holt n.. Lund, liden Skov, eller Holt m., Høi, Bakke
(Indl. S. 57).
17. Bo. Udt. bø. — [Bøø, Bøøe 1567], Bøe 1610. 1614.
1661. 1723.
’Bær m., Gaard (Indl. S. 47).
17,2. Reinaasen. Udt. reinåsen.
lste Led er sandsynlig Dyrenavnet Rein.
17, 16. Sollien. Udt. so lia.
Et meget alm. Navn om Gaarde, som ligger i en mod S. heldende Li.
18. Trosen. Udt. irøsen. — Jfr. Troßebo OE. 22 (kan mulig
være GN. 17).
Ligger ved en Elv, som kommer fra Trøsevatn. og ved en lang Vik (af
Lavangen), som efter Kartet ogsaa kaldes Trøsen. Troßebø i OE. indeholder
vist en oprindeliges Vokallyd; dette bestyrkes ved, at det lappiske Navn
paa Gaarden er Roåsso, som efter Qvigstad fuldstændig svarer til norsk
Tross-. Derefter kan man antage, at Elven har havt Navnet * T r o s a, som
kan komme af t r o s n., Affald, Kvas; se NE. S. 276. Deraf kan være dannet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
