Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2. TRONDENES
17
30. 15. Lauklien. Udt. lau klia.
Af laukr m., Løg, i Navne sigtende til vildtvoxende Løgarter. En
Mængde Stedsnavne er dannede af dette Ord (Indl. S. 64). Navnet findes
ogsaa i Soknedalen og i Gildeskaal. Jfr. Lauklineset, Hillesø GN. 14,1.
31. Fjeldet. Udt. fjé’Ue (ogsaa kaldet leikvikfjélle).
Ligger høit op fra Kysten. — I den sidste Matr. skr. Fjellet.
32. Havn. Kaldes leikvikhamn.
I den sidste Matr. skr. Hamn.
33. Leikvib. Udt. let kviJga. — [Leguig 1567], Leckuigen 1610.
Leckuig 1614. 1661. Lechvigen 1723.
Dette Gaardnavn findes ellers kun i Torsken (GN. 37). Der findes mange
Stedsnavne, som er sms. med 1 e i k r m., Leg, og betegner Pladse, hvor man
pleiede at forsamle sig til Lege, som Leikvin, Leikvangr, Leikne s,
se Indl. S. 64. Man kunde nok antage, at Leik- har samme Betydning i
denne Sammensætning, da Stedets Beliggenhed ved det nordre Indløb til
Tjeldsundet nok kunde passe dertil. Men dette gjelder ikke om
Gaarden i Torsken, som ligger afsides og ude mod det aabne Hav. Man kan
her heller ikke tænke paa 1 e i k r i Betydningen Fugleleg. Der synes
imidlertid at have været et Elvenavn ’Leika, ligesom man har det sms.
Leike-bæk (NE. S. 141). Da begge Gaarde ligger ved Udløb at’ Elve, er det muligt,
at dette Elvenavn ligger til Grund for Navnet Leikvik. Denne Formodning
støttes ved, at vi i Torsken finder Navnet Leiknes ved Mundingen af Viken,
idet -vik og -nes saa ofte findes ved Siden af hinanden, sms. med det samme
Elvenavn.
34. Voldstad. Udt. vallsta. — a Walungstadum DN. VI 228.
a Valustadum DN. VI 320. 345. [Vallestaa 1567], Wolstad 1610.
1614. Woldstad 1661. Wolstad 1723.
Det paa 2 Steder forekommende Valustadum staar vist den gamle
Form nærmest. Denne har ildentvivl været V Q 1 u s t a 5 i r, danuet af
Elve-navnet Vala; se NE. S. 289, hvor dette Navn dog ikke er opført. Det
bliver saaledes samme Navn som Vølestad i Løiten og Vølstad i 0. Eker
(Bd. III S. 107. V S. 254). Formen Walungstadum kan være opstaaet
ved den allerede i MA. forekommende Tilbøielighed til at indskyde et g efter
en Vokal foran st og et n foran g. Der falder en Bæk ud ved Gaarden.
35. 36. Fauskevaag lille og store. Udt. fauskevåg. — at
Foskavagæ DN. VI 228. i Fauskauagom DN. VI 393. Ffaauskewogh
OE. 22. [Foscheuog, Fuscheuogh 1567], Fuschewog 1610. Lille
Fusckeuogb, Stor F. 1661. Lille Fuschewog, Stor Fuschevog 1723.
Der findes mange Navne, dannede af f a u s k r m., forvitret, trøsket Træ.
En Sammensætning deraf med v å g r forekommer dog ikke andensteds; men
det er i Betydning beslægtet med Fauskanger i Herlø og Fauskevik i
Ask-vold. Da der falder en Elv ud i Vaagen, er der her Anledning til at antage,
at Iste Led indeholder et Elvenavn F a u s k a af den samme Stamme (NE.
S. 47). Derved forklares ogsaa lettest, at Navnet har 3 Stavelser, opr.
Fauskuvågr.
36,6. Storhaugen. Udt. stoWhåjen.
36,9. Dalen. Udt. dalen.
37. Græsholmen. Udt. grashatman, alm. kaldet halman.
Er nogle Smaaøer. Der findes mange Stedsnavne, sms. med Gras-, Græs-,
som alle hentyder til rig Græsvækst. Jfr. Græsmyr, Lenviken GN. 64. — I
den sidste Matr. skr. Grasholmen.
Rygh. Gaardnavne XVII.
2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
