Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18
TROMSØ AMT
38. Brokvik. Udt. brokviJça. — Brogwiig 1610. 1614.
Broch-uighen 1661. Brogvigen 1723.
1ste Led kan være brok f., Buxe, Buxeben, idet Vokalen kan være
forkortet, fordi Hovedtonen engang har hvilet paa 2den Stavelse. Dette
Ord er anvendt i flere Stedsnavne; det findes brugt om Tjern, i hvis Form
man har fundet nogen Lighed med dette Klædningsstykke, men ogsaa i andre
Forbindelser, f. Es. Brokefjeld i Kviteseid og Brokland i Gjerstad. Se Bd. I
S. 373 f., jfr. Bd. IV, 2 S. 131. VI S. 334. VIII S. 12. Særlig kan
sammenlignes Brokenes, Valestrand GN. 22, som Bd. XI S. 118 antages at kunne
have faaet sit Navn af, at Gaarden ligger i Viken mellem to omtrent lige
store Nes, som har kimnet sammenlignes med to Buxeben. En lignende
Forestilling kan ligge til Grund for Navnet her. Det maa dog merkes, at
Broka ogsaa bruges som Navn paa Skjær, og det er muligt, at en af de
Holmer, som ligger udenfor Viken, kan være kaldet saa.
38, 5. Tandet. Alm. kaldet vVJcevattne.
Ligger ved et Vand et Stykke indenfor Brokvib. — I den sidste Matr.
skr. Vatnet.
39. Halsebo. Udt. hdlsebø. — a Halsom DN. VI 228. a
Halsum, a Teistahalse DN. VI 320. a Haalsom, a Tæistahalse DN.
VI 346. [Halßebø 1567], Halßebye 1610. 1614. Halßeboe 1661.
Halsebøe 1723.
Der maa her have været en gammel Gaard H a 1 s a r eller Hals, af
hals m., se Indl. S. 53. Her sigter dette Navn maaske til den udskydende
Halvø Halsebøneset. Halsebø har vel fra først af været en Part af Gaarden,
som senere er bleven Hovedgaard, paa samme Maade som f. Ex. Vaagbøen i
Tingvold har erstattet et gammelt Gaardnavn Våg r (Bd. XIII S. 376). En
anden Part af den gamle Gaard har vel Teistahals været, som paa to
Steder findes nævnt ved Siden af H a 1 s a r. Dette Navn kan være ligefrem
sms. med Fuglenavnet ]> e i s t i, men sandsynligere dog med det samme Ord,
brugt som Mandstilnavn. Som saadant findes |> e i s t i hyppig brugt i den
senere MA. om fremragende Mænd, især i det nordenfjeldske (K. Rygh S. 69).
39. 2. Haugen. Skal alm. kaldes vilcevattne.
Ligger ved det under GN. 38, 5 omtalte Vand.
39,9. Elven. Udt. æ’lva.
Ligger oppe ved den Elv, som gaar ud mellem Halsebo og Sørvik.
40. Kommelliaugen. Udt. Jcö’mmlhåjen.
Iste Led kan være kuml n., Gravminde, Gravhaug (Indl. S. 62), som
indgaar i ikke faa Gaardnavne. Ordet viser sig dog engang ogsaa at have
været brugt i mere almindelig Betydning, om Merker og Tegn i forskjellig
Hensigt. Se Bd. III S. 286. Da denne Gaard er en Markegaard temmelig
langt iude fra Kysten, kan det synes mindre rimeligt, at der her skulde have
været en Gravhang af nogen Betydning. Man kunde maaske ogsaa tænke
paa Folkespr. Kuml. n., Uorden, Røre, Forvirring, og det af Ross fra
Nordland anførte kumlast, gaa uordentligt for sig.
41. Storyandet. Udt. storvattne.
Ved et Vand af samme Navn. — I den sidste Matr. skr. Storvatnet.
42. Sørvik. Udt. søviJça. — i Swduikom DN. VI 228. i
Suderwikum DN. VI 392. [Soruig 1567]. Siøwigen 1610. Siøvig 1614.
Søeuighen 1661 (da Fogedgaard). Soewigen 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
