Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
TROMSØ AMT
50. Breivik. Udt. brei’vilça. — i Brædhawiik DN. VI 228.
[Bredeuig, Breuig 1567], Breewiig 1610. B’redvigh 1614. Breuigh
1661. Brevig 1723.
*BreiÖavik, den brede Vik.
51. Mekile. Udt. mi’Jctøla. — [Meykille 1567], Møekiille 1610.
1614. Medkille 1661. Mækiille 1723.
O. R. formoder, at lste Led ikke er m i ö r, midtre, men mjör, smal.
«Der gaar her ind en lang, meget smal Kile.» Mj ö- er ofte i Navne nu
blevet til Mi-. Her kunde Udt. yderligere være bleven paavirket ved en tidlig
indtraadt urigtig Opfatning af Navnets Betydning.
51,4. Osneset. Udt. o snese.
52. Kannebogen. Udt. lcannébåjen. — Jfr. Kananes DN. VI
228. [Kannebo, Kaneborige (I) 1567], Kanneboe 1610. 1614.
Kanne-boghen 1661. Kannebogen 1723.
Det gamle Navn Kananes kunde formodes at hænge sammen med
isl. kan i m., noget fremstikkende, en Snabel (Haldorson). Rimeligere er det
dog vel at forklare Iste Led i begge Navne af Persontilnavnet k a n i, som
findes brugt allerede ved 1280 og er meget almindeligt i 14de og 15de Aarh.
(K. Rygh S. 34). En Gunnarr kan i, c. 1400, eiede Gaarde i Helgeland
og i Vesteraalen. Samme Oprindelse har Kanestrøm i Strømsneset (Bd. XIII
S. 366). Sidste Led, -bogen, sigter her til en sterk Indbøining af Kysten.
Se Kvæfjord GN. 14. Det gamle Kananes har formodentlig ligget paa det
sterkt fremspringende Nes udenfor Viken.
53. Arnøen. Udt. a’rnøia. — Arnøy AB. 100. Arnøen 1661
(da under Præstegaarden). 1723.
Arnøy, af Fuglenavn orn, Ørn. Oftere forekommende Ønavn. Jfr.
PnSt. S. 13. — I den sidste Matr. skr. Arnøy.
54. 55. Stangnes søndre og nordre. Udt. stangnes. —
Stanghanes (søndre) DN. VI 228. Stangarnes (søndre) DN. VI 320.
346. [Stangesnis (!) 1567]. Stangenes 1610. 1614. 1661. 1723. GN.
55 kaldes 1723 Næßet.
Stangarnes, oftere forekommende Navn, hvis lste Led er Gen. af
stong f., Stang. Oftest betegner det vel et skarpt fremstikkende, smalt
Nes; saaledes ogsaa her. Udenfor nordre Stangnes skyder Landet nemlig
frem i et meget spidst Nes. Findes ogsaa i Tranø, hvor det synes at maatte
forklares paa en noget anden Maade, og i Karlsø.
54,2. Steinbergneset. Udt. steiribdérnése.
56. Gansaas. Udt. gatpisås. — Jfr. af Ganzawage AB. 100.
i Ganxvaghe DN. VI 228. i Ganzvaage DN. VI 320. i Gandzwaaghe
DN. VI 346. Gantzaas OE. 22. [Gannsaas, Gassaas (1) 1567],
Gansaas 1610. Gantzaas 1614. Ganßaas 1661. Gansaas 1723.
Det ældre Navn Ganzavågr maa egentlig have tilhørt den dybe Vik,
som skyder ind mellem Stangneshalvøen og Harstad, og dernæst være
overført paa Gaarden. lste Led er sandsynlig Persontilnavnet gansi (K. Rygh
S. 18), som efter S. B. synes at kunne være afledet af gana, gabe, strække
Halsen ud, jfr. Folkespr. gana, sætte Næsen i Veiret; jfr. Afledninger som
jätsi, heits i. Samme lste Led har man vel i Gansamör, nu Gansmo,
i Overhallen, maaske ogsaa i Gansrød i Borge Sml. og i Gansaas, en Plads
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
