Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2. TRONDENES
21
ved Amdal i Strand (Bd. I S. 274. XV S. 311). Den Skiftning af sidste Led
fra -vaag til aas, som er indtraadt i 16de Aarh., kan maaske være foranlediget
ved en Flytning af Gaardens Huse.
57. Erikstad. Kaldes Ka r sta.
Erikstad synes her at være et nydannet Navn, maaske overført fra GN.
90 eller opkaldt efter dette.
58—60. Harstad nedre, øvre og nordre. Udt. ha r sta.
Brugene under GN. 58 kaldes dog s&ljesta. — af Hardstadom, vid
Hard-stada AB. 100. nest Harstadom DN. VI 228, Harstad OE. 22.
[Harrestaa 1567], Haarstad 1610. Harrestad 1614. Neder, Offuer,
Nør Harstad 1661. Neder, Øwer, Nord Harstad 1723. Benævnelsen
«nedre» o. s. v. bruges ikke nu.
Formodentlig *Har8arstaÖir, af Mandsnavnet H q r 8 r (PnSt. S. 40).
Dette er allerede i den senere MA. blevet afslidt til H a r 8 s t a 8 i r.
Seljestad forekommer som Gaardnavn ogsaa i Ullensvang og i Hevne. Det er vel
gammelt *Seljasta8ir, sms. med det i den senere MA. ikke sjelden
brugte Mandsnavn Seli (PnSt. S. 212). Det er formodentlig et ældre Navn
paa GN. 58, som i Jordebøgerne er blevet fortrængt af Harstad, men har
holdt sig i den daglige Tale.
61. Harstadhavn. Udt. harstahamn. ■ — Er formodentlig det
Höfn, som nævnes i Fornm. s. IX 308 (som ogsaa antaget af Munch
3die Del S. 633).
62. 63. Sama øvre og nedre. Udt. sama. — i Sama DN.
VI 228. Samme 1610. 1614. 1661. 1723.
Er sandsynlig Elvenavnet Sama, som her maa have tilhørt Bergselven,
og som ligefrem er gaaet over til Gaardnavn. At Elven har havt dette Navn,
synes at bestyrkes ved det AB. 100 nævnte Gaardnavn i Samabiargum,
se ndf. under «Forsvundne Navne». Se NE. S. 206. Vistnok kan Formen i
Diplomet vække Betænkelighed mod denne Forklaring. Men Orthografien er
her idethele daarlig; saaledes skrives der smst. ogsaa i Gardløsa
istedetfor s u. Man kunde ogsaa tænke paa et Fjordnavn * S a m i.
Enstavelses-betoning i svage Hunkjønsord Andes oftere i Senjen; jfr. Bjarkø GN. 4,
Salangen GN. 2.
64. Trondenes. Udt. trö’nes.
Se under Herredsnavnet.
65. Hestehagen. Kaldes ha gan (alm. øKvre ha gan). — Heste
Hagen 1661 (da under Præstegaarden). Hæstehagen 1723.
Af h a g i m., Havnegang, opr. indhegnet Jordstykke (Indl. S. 52).
66. Nygaard. Kaldes ha gan (alm. mce’llem h.). — Nygaard
1661 (da under Præstegaarden). Nyegaard 1723.
67. Kulseng. Udt, Jcu’Usæng. — Kultisengh 1661 (da under
Præstegaarden). 1723.
Formen fra 1661 gjør det antageligt, at Iste Led indeholder Kult m.
(med Sideform Kulte), Bjærgknold, rundagtig Forhøining i Landskabet (se
Aasen og Ross). Jfr. Navne som Kulthaug og Kultøen; Kulten ogsaa brugt
som Skjærnavn. Naar imidlertid Iste Led her har Genitivform, maa man
kanske gaa ud fra en mulig Brug af Kult (Kulte) som Persontilnavn i den af
Aasen anførte Betydning, <en tyk og rund Figur».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
