Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
TROMSØ AMT
Samabjargir. Iste Led hænger øiensynlig sammen med
Gaardnavnet Sama og er formodentlig et gammelt Navn paa Bergselven, se GN. 62,
isaafald opr. *Somubjargir. Sidste Led er Fit. af bjorg f., i
Stedsnavne ofte vekslende med berg. Se Indl. S. 43.
i Soorbekkiom nest Harstadhom DN. VI 228. i Saurbæckum DN.
VI 320. a Saurbekkum DN. VI 346.
Saurbekkir, Fit. af et Bækkenavn Saurbekkr, hvorefter Gaarden
har faaet Navn. Dette kommer af s a ur r m., Søle, dyndet, myret
Jordsmon. Der findes ogsaa et Elvenavn Saura med samme Betydning (NE.
S. 208).
a Stofrom (næst söndenfor Steinsland) DN. VI 227. i Stufrom
DN. VI 346. a Stufru DN. VI 393.
S tuf rar, Flt., af en Stamme stufr-, som maa være beslægtet med
s t ü f r ni., Stump, og i Stedsnavne vel har Betydning af en Stubbe af Træ
(jfr. Indl. S. 79). Heraf er mange Stedsnavne dannede, især nordenfjelds,
deriblandt ogsaa mange sammensatte. Opr. S tufrar er ligeledes Støvre i
Rennebu, Støvran i Soknedalen, Stavran paa Inderøen, Støvra i Snaasen og
Støver i Bodin. Jfr. Bd. II S. 317. Som Gaardnavn maa det vel have
betydet en ryddet Jord, hvor Træstubber endnu stod igjen.
i Sandhom (lille og store) DN. VI 227. 228 (nævnes her saaledes,
at man kunde fristes til at soge det paa Hmnøen). or Myclasandom
DN. VI 320. or Mvkklasandom DN. VI 346.
Sandar, Flt. af s an dr m., Sand, Sandjord (Indl. S. 73). Er
udentvivl samme Gaard som GN. 4 og 5, som endnu i daglig Tale kaldes Sande.
Indenfor disse Gaarde har man Sandvandet og Sandberget. Det er dog
godt muligt, at der ogsaa kan have været en nu forsvunden Gaard Sandar
eller S a n d r paa Hinnøen, som kan have efterladt sig Spor i Gaardnavnet
Sandtorv. Se GN. 27.
i Sandadal DN. III 676, 1479.
Kunde være San da dalr, sms. med Gaardnavnet Sandar, men bør
kanske snarere læses Sandä(r)dalr, af et Elvenavn S a n d å. I Brevet
nævnes den ikke som Gaard; men der omtaltes Tømmerhugst her.
i Stakaass DN. III 676, 1479.
Nævnes i Brevet ved Siden af foreg. Navn. Det maa vel læses
Stakk-å s s, af stakkr m, Høstak. Her maa man vel gaa ud fra dette Ords
meget hyppige Brug i Fjeldnavne (jfr. Indl. S. 79).
i Forsaaom nest Kananese sunnan DN. VI 228. a Forsaa DN.
VI 320. 346.
K a n a n e s staar udentvivl i Forbindelse med Gaardnavnet Kannebogen,
se GN. 52. Man kunde formode, at det har været det sterkt fremstikkende
Nes, som nu kaldes Steinbergneset, og Forså kan da have været den Aa,
som falder ud tæt ved Gaardene Kannebogen. Som Gaardnavn kan det have
betegnet netop disse Gaarde eller nogle af dem.
Engisdall DN. VI 228 (sees at maatte ligge udenfor Vaskin paa
Sydsiden af Gryta). Vist = i Øyngilsdale DN. VI 393.
*Ingj aldsdalr?, af Mandsnavnet Ingjaldr. Jfr. PnSt. S. 144,
hvor dog ikke dette Navn er opført.
a Tweruellæ DN. VI 228 (siges at ligge mellem begge Gaarde
Røkenes), a Wærbollum (!) DN. VI 347. [a ]?ærvallum (!) DN. VI
320?].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
