Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2. TRONDENES
27
Tilnavn om Personer i Senjen og i Finmarken (se NRJ. II S. 239. 244 f. III
S. 415. 643). Det betyder en Mand fra Helsingland. Jfr. Skaaningen, Karlsø
GN. 32.
108. Aakerøen. Udt. alcerøia. — Acke Røen 1610. Ackerøen
1614. Aaekerøen 1661. Acherøen 1723.
* A k r ø y, en 0, hvorpaa der er en Ager eller Agre. Dette Ønavn
findes paa flere Steder, saaledes i Tjøtta, i Alstahaug og i Dønnes. Der er
ogsaa en 0 af dette Navn i Salangen. Det forekommer ogsaa oftere paa
Island. — I den sidste Matr. skr. Aakerøy.
109. Kjøtta. Udt. tøtta. — [Kiottenø 1567], Køttøen 1610.
Kiøtten, Kiøttøenn 1614. Kiøttøen 1661. Kiøtøen 1723.
*I>jötta, samme Ønavn som det bekjendte Tjøtta i Helgeland. Efter
Kystkartet er Kjøtta ogsaa Navn paa en Grund ved Horsvær i Brønnø.
Samme Navn er maaske ogsaa Gaardnavnet Tjøtte i Klep (udt. Kjøtta).
S. B. antager, at 5j ötta maaske er afledet af |)j ö n., den tykkeste Del af
Laaret. Bd. XVI S. 60. NE. S. 337. Øen ligger i SØ. for Grytø; en mindre
0 mellem den og Aakerøen kaldes efter DK. Tjøttakalven.
FORSVUNDNE NAYNE.
DN. VI 228 nævnes følgende 4 Gaarde som Parter af Sama (siges
at ligge «østenfor Aaen»).
Gæthauik.
!|!Geitavlk eller *Geitarvik. Geitviken Andes som Gaardnavn i
Volden, i Verran og i Hemnes, dannet enten af Dyrenavnet geit eller af
det ligelydende Elvenavn. Man kunde formode, at det er samme Gaard
som GN. 77, Viken. Dermed stemmer dog ikke, at den siges at ligge
«østenfor Aaen», forsaavidt denne Angivelse er rigtig.
Gammaberga (Feil for Sama- ?).
Det er klart, at denne,Gaard tilligemed de to flg. er Parter af en samlet
Gaard Bergar (Bjargir). Det er ogsaa sikkert, at der maa have været en
Gaard Samabjargir, se nedf. Det er dog vel alligevel ikke afgjort, at som
O. R. formoder, Gammaberga er en Feilskrift for Sama-, Navnet
anføres ikke paa dette Sted i DN. VI i samme Forbindelse som Sama- smst.
S. 320 og 346, og man kan vel godt tænke sig et Navn Gammaberg, som
kan staa i Forbindelse med Gamnes (GN. 78), der ligger nærved Berg. Man
maa rigtignok isaafald antage, enten at «østenfor Aaen» er en Feil for
«vestenfor», eller at der ved «Aaen» ikke sigtes til Bergselven, men til den nære
Ervikelv. Men dette synes ogsaa nødvendigt af Hensyn til de to flg.
Gaard-navne, da alle Gaarde Berg nu ligger vestenfor Bergselven.
Midhberga (i Miöbiærgum DN. VI 320. i Midbiorghom DN. VI
346. af Midbiargum AB. 100).
Øfrabergha.
af Samabiargum AB. 100. DN. VI 320. i Samabiorghom (trykt
Gama-) DN. VI 346.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
