Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
TROMSØ AMT
23. Dypingen. Udt. jifpitpien; skal ogsaa kaldes battn, som
er Navn paa den her indgaaende Vik. — [Dyping 1567], Dybphingh (!)
1610. Dybinngen 1614. Dybuigh (!) 1661." Dybingen 1723.
Dypingen, af Adj. dj üpr, dyb, findes ofte brugt som Navn paa Vande
og Tjern og er undertiden gaaet over til Navn paa Gaarde, som ligger ved
saadanne. Undertiden synes det ogsaa at betegne dybe Bugter, ligesom det
alm. Dj up vik, saaledes i Steigen (Bd. XVI S. 256), og i denne Betydning
maa det vist ogsaa tages her. Dette støttes ogsaa af Skrivemaaden
Dybuigh i 1661.
24. Horsevik. Udt. harsevtya.
Formodentlig *Horsavik, sms. med Gen. Fit. af h o r s n. = (h)r oss,
Hoppe. Jfr. det hyppige Stedsnavn Hestviken.
25. 26. Fenes nedre og ovre. Udt. fe nes. — Jfr. i
Fænes-wage DN. VI 229. af Fenesvaghom DN. VI 349. Fennes [1567],
1610. 1614. Neder, Offuer Fænis 1661. Neder Fænes, Overfænes
1723.
F é n e s, sms. med f é n., Fæ, Kvæg. Navnet maa sigte til, at det lange
Nes, som skyder ud ved Gaardene, har været brugt som Havnegang. Findes
ogsaa i Agdenes og paa to Steder i Bodin og i Formen Fines i Verran.
Det paa 2 Steder i MA. nævnte Fénesvagar har havt sit Navn af den
dybe Vik, som nu efter DK. kaldes Fenesleira, og ved hvis Bund nedre
Fenes ligger.
27. Skjellesvik. Udt. sjællesviJça. — Skællisuik DN. VI 228.
Skeldiswiik DN. VI 229. Skældrækswik DN. VI 320.
Skiældregs-viik DN. VI 346. Skildrekswiik DN. VI 349. or Skiældersuikum, i
Skiældeswikum, Skilderswikum DN. VI 393. [Skeillissuig, Skillessuig
1567], Skielliswiig 1610. 1614. 1661. Skillisvigen 1723.
PnSt. S. 228 formodes under megen Tvivl, at Iste Led er Mandsnavnet
Skjoldulfr. Man tør dog vel ikke se bort fra, at 3 af de bedste Kilder
fra MA. med noget forskjellig Skrivemaade har Formen Skjældræks-.
Her kunde -k- vistnok være indkommet ved den ikke sjeldne Lydforandring,
at et k indskydes foran s med paafølgende Konsonant. Men r’et, som ogsaa
gjenfindes i et Par følgende Former, bliver derved uforklaret. De ovf. nævnte
Former henviser til et opr. *Skjaldreksvik, sms. med et ellers neppe
kjendt Mandsnavn * S k j aldrekr.
28. Nordsand. Udt. nösrsan,n. — Sandz kirkia DN. 228. 349.
Sand [1567], 1610. 1614. Noer Sand 1661. Nord Sand 1723.
Denne Gaard og den flg. er Dele af en gammel Gaard S a n d r, efter
hvilken Øen kaldes Sandsøen, udt. sa’nnsøina. — GN. 28—32 ligger paa
Sandsøen.
29. Sorsand. Udt. ikke opg. — Soer Sand 1661. 1723.
30. Altevik. Udt. aUvikci. — Alpawiik (!) DN. VI 228. 349.
[Altbeuig, Altlieuog 1567], Alteuighen 1661. Altvigen 1723.
•Alptavik, «Svaneviken>, af al pt f., Svane, her i Gen. Fit. Ldsbl.
149. Den Bæk, som gaar forbi Gaardene, er for ubetydelig til, at det- er
rimeligt her at tænke paa et Elvenavn A 1 p t.
31. Kolsland. Udt. ka’lslann. — [Kollensland 1567].
Kolles-land 1610. 1614. Kollisland 166l! 1723.
»Kolsland, af Mandsnavnet K o 1 r (PnSt. S. 167). Det er dog
paafaldende, at Iste Led i alle Skriftformer har to Stavelser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
