Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3. BJARKØ
33
Stamme F r o 8-, som S. B sætter i Forbindelse med f r o 8 a f. og fr au 8 n.,
Fraade, Skum. Navnene hentyder saaledes til Søens Brænding, og alle de
nævnte Steder ligger ogsaa aabent mod Havet.
16. Østnes. Udt. aussnés. — Austnæs DN. VI 348. [Ostnes
1567], Ødtznes 1610. 1614. Østnes 1661. 1723.
Denne Gaard ligger paa det sydøstlige og GN. 18 paa det sydvestlige
Hjørne af Bjarkøen. — I den sidste Matr. skr. Austnes.
17. Overgaard. Udt. ø’vergåren.— [Offuergord 1567],
Offuer-gaard 1610. 1614. 1661. Øwergaard 1723.
Se GN. 15.
18. Vestnes. Udt. vce’ssnés.—[Westnes, Wistnes 1567],
Wedtz-nes 1610. Vesnees 1614. Westnes 1661. Wæstnes 1723.
Se GN. 16.
19. 20. Leirvaag sondre og nordre. Udt. let r våg. — af
Leiruagom AB. 100. Leiruaghæ (søndre) DN. VI 228. i Læiruaghom
(søndre) DN. VI 229. a Læiruvagnm DN. VI 320. i Læiruwagom
DN. VI 345. a Læirovagom, i Læiruvaaghom DN. VI 348.
Læiru-waaghar (Nom.) DN. VI 349. [Leruog 1567], Leerwog 1610. 1614.
Søer Leruogh, Nor Lerwogh 1661. Søer Leervog, Nordleervog 1723.
Leiruvågar eller L e i r v å gr a r, af leira f., leret Strand, eller
leir n., Ler, og Fit. af v å g r m., Vaag. Maaske har begge Former været
brugte, ligesom man i Sagasproget finder baade leir u vik og leirvik.
Ligger vestligst paa Bjarkøen.
21. Skarstein. Udt. skarstein. — Scharsten 1661.
Skar-steen 1723.
Skarstein findes som Gaardnavn ogsaa i Lyngdal, i Daviken, i Breim, i
Indviken og i Dverberg. I Daviken og i Indviken har man Hjemmel for en
gammel Form Skarpsteinar, paa det sidste Sted dog tildels skrevet
Skarfsteinar. I Lyngdal skrives i 16de og 17de Aarh. stadig Skarve-.
O. R. tænker sig (i en Notits i Matr. ved Daviken GN. 70) Muligheden af,
at S k a r f- kunde være det oprindelige og Skarp- opstaaet ved, at f er
hærdet til p foran s. Isaafald kunde Iste Led være det *skarf n., som nu
er bevaret i Bygdemaal med Betydoing: nøgen Fjeldgrund. Navnets Mening
kunde da være: ufrugtbar Stengrund. Navnet her og i Dverberg behøver
dog ikke at være af samme Oprindelse som de nævnte. Det kunde ogsaa
være * S k a r 8 i s t e i n n, jfr. Skalberg i Tjølling og i Sandeherred, begge i
MA. skr. Skar dab erg, mulig ogsaa Skårberget i Rissen og i Tysfjorden.
Det vilde da betegne et Fjeld, en Klippe eller bare en meget stor Sten med
en Indsænkning eller Kløft. Jfr. Gaardnavnet Klomstein (K 1 o f n i s t e i n n,
den kløvede Sten; se Bd. I S. 349, Thj. VSS. 1891 S. 204). Det er
tænkeligt, at det her kunde sigte til to ganske tæt sammen liggende Skjær (eller
maaske ét Skjær med en Kloft), som efter DK. ligger tæt ved Gaarden. —
GN. 21—27 ligger paa Grytø.
22. Akkarnes. Udt. dJcJcarnés. — Ackernes [1567], 1610. 1614.
Aackernes 1661. Achernes 1723.
Iste Led er Akkar m., det almindelige nordlandske Navn paa
Blæk-spruten. Jfr. Akkarviken i Nesne, Akkarfjord i Skjervø og flere Steder i
Finmarken og Akkarjorden i Skjervø I senere Tid kan det sees at være
misforstaaet, som om det kom af a k r, Ager. Ldsbl. 148.
Kygh. Gaardnavne XVII.
3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
