Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4. LAVANGEN
37
6. Rød. Udt. rø. — [Rode, Rodd 1567], Røe 1610. 1614.
1661. 1723.
*RuÖ n., Rydning, ryddet Sted (Indl. S. 71). Jfr. GN. 23.
7. Aa, Udt. å. — Aa 1610. 1614. 1661. Aae 1723.
* Å f., Aa. Ligger ved Udløbet af en liden Elv.
8. Soløi. Udt. soløi. — [a Soolhæimum DN. VI 347?
Sol-øenn 1567], Sollø 1610. 1614. Soløe 1661. Soeløe 1723.
Soløi findes ogsaa som Gaardnavn i Beieren og i Bodin, ogsaa der
ligesom her ikke liggende paa en 0, men paa Fastlandet. 0 y maatte saaledes
forklares om en lav Strækning ved Vand (Indl. S. 88), og Soløi om en saadan
Strækning, som ligger aabent mod Solen Det er dog meget paafaldende at
finde dette ellers knn om nogle Øer anvendte Navn brugt paa 3 Steder under
saadanne Forhold. Om Gaardens Beliggenhed er desuden oplyst, at den ikke
ligger paa en lav Flade, men i en mod Syd vendende, jevnt skraanende Li
mellem Soløiheia og Fjorden. Dertil kommer, at Gaardens lappiske Navn
Suollemak efter Qvigstad forudsætter oldn. Solheimar. Der synes mig
derfor at være al Grund til at formode, at Soolhæimum, som anføres under
Ivarsstaöa kirk ja, betegner denne Gaard og ikke, som O. R. under Tvivl
har formodet, Solum i Hadsel (se Bd. XVI S. 367). -øi i dette Navn maa
isaafald være indkommet ved en tidlig Misforstaaelse af en Udtaleform af
- h e i m r (jfr. om saadanne Udtaleformer Indl. S. 54). Hvis dette er rigtigt,
kunde man formode, at det samme gjelder Soløi i Beieren og Bodin, som
først nævnes 1610 i Formen Soløe (Bd. XVI S. 194. 206), og hvis Beliggenhed
ogsaa synes at passe til et Navn Sölheim r.
9. Hesjevik. Udt. h&sjeviJça. — [Heßeuig 1567]. Hessewiig
1610. 1614. 1661. Hæssevig 1723.
1ste Led er formodentlig Elvenavnet Hesja, som vel hænger sammen
med Hesja = Esja f., en Art blød Sten. Se NE. S. 100. Jfr. ogsaa Ibbestad
GN. 37.
9,11. Finnøren. Udt. fCnt%øra.
Af Folkenavnet Finn og ø y r r f., Øre, Sandbanke (Indl. S. 88).
10. Spansdalen. Udt. spannsdalen.
Ligger ved Hovedelvens Udløb i Bunden af Lavangen. Noget inde i
Landet ligger Spanstinderne, «steile og utilgjængelige, som øverst har to
spidse Tinder, som hæver sig til omtr. 1506 m. Høide» (Helland II S. 107).
Det kunde være muligt, at Fjeldnavnet er Grundnavnet (jfr. Spanfjeldet i
Grong), og at Spansdalen er forkortet for Spanstinddalen. Det kunde ogsaa
tænkes, at der har været en ældre Gaard med det ikke sjeldne Navn Spandet
(et Brug, som har en Skyld af 1 Spand), og at Spansdalen og Spanstinderne
er dannet deraf. Noget sikrere tør jeg ikke udtale om Forklaringen.
11. Spansdalsmarken. Udt. spa’nnsdalsmarlca.
12. Oldernes. Udt. aUernese.
Af Trænavnet o 1 r, Older.
13. Skreberget, Udt. skré’btérge.
Jfr. Skreberg i Brandbu og Skrebergene i 0. Slidre, som Bd. IV, 2 S. 174.
297 forklares af*Skriöuberg, af skriSa f., Skred, altsaa et Berg, hvor
der har gaaet eller pleier at gaa Skred. Der har her gaaet Skred fra et Fjeld
nær Gaarden.
14. Pors’bakken. Udt. farsbaJcJcen.
Sidste Led er b a k k i m., der her som alm. betegner en Elvemæl.
Gaarden ligger ved Spansdalselven.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
