Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5. IBBESTAD
4 7
32. Myrlandshaugen. Udt. rnørlarmshaiien.
83. Myrland. Udt. mørlam- — Myreland NRJ. III 235.
[Mir-land 1567], ’Myrland 1610. 1614. 1661. 1723.
Se Kvæfjord GN. 3. Formen af 1521 kunde tyde paa, at den gamle
Form her har været Myralan d, sms. med Gen. Flt. af m y r r. Lignende
Svækkelse i Udt. af dette Ords Vokal forekommer ogsaa ellers i
Sammensætning, f. Ex. i Myrset i Søkkelven, udt. Mørsæt.
34. 35. Grosnes store og’ lille. Udt. grø’ssnés. — Grothisnis,
Grotissnis 1567]. Grøttisnes 1610. Grøttesnees 1614. Store, Lille
Grøßnes 1661. Store Grosnes, Lillegrøsnes 1723.
Ligger ved Indløbet til den dybe Fjordarm Gratangen, hvis ældre Form
har været *Grjötangr, se GN. 42. Det er sikkert, at Gaardnavnet er
afledet af Fjordens Navn. Den ældre Skriftform Grøttisnes kan jo nok være
en afkortet Form af Grjötangrsnes, men det kunde ogsaa tænkes at
være *Grytisnes, af et ældre Fjordnavn * G r y t i r. Se N. Fjordn. S. 77.
Et lignende Forhold som mellem disse Navne har man i Røtnes og i Leines
i Steigen ved Siden af Fjordnavnene Rjötangr og Leirangr (Bd. XVI
S. 251. 257), og et beslægtet Forhold ogsaa imellem Maalsnes og Malangen
(se Maalselven GN. 1).
36. Lavik. Udt. lavifça.
Udentvivl *(H)loSuvik, af (h)laöa f., Lade (Indl. S. 63).
37. Hesjeberg. Udt. h&sjeb&rg. — i Esiuberghe DN. VI 347.
[Hesberig 1567], Hesseberig 1610. Heseberig 1614. Hesseberigh
1661. Hæsseberg 1723.
Da Gaarden ligger ved en Elv, kan 1ste Led her ligesom i Hesjevik i
Lavangen være Elvenavnet Hesja (se NE. S. 100). Det er dog vel ogsaa
muligt, at det ligefrem kan være det Ord, som er bevaret i Bygdemaalenes
Esjeberg, et Berg, som indeholder den Stenart, som nu kaldes Esja eller
Hesja.
38. 39. Skifte ytre og indre. Udt. sji’ffte.
En temmelig ny Gaard, som først skal være skyldsat 1795. Navnet kan
forekomme med forskjellige Betydninger. Undertiden kan det være Ordet
s k i p t i n., Bytte, Deling, Udskiftning. Her er det vel snarere at tage i
Betydningen «Skydsskiftet, altsaa = Skjøtskifte i Meldalen. Endnu en anden
Betydning har man i Veiskifte i Balsfjorden.
40. Aakenes. Udt. aJcenese. — [Ackernis 1567], Ågenes 1610.
Aekernees 1614. Aaekernes 1661. Aachenes 1723.
* A k r n e s, af a k r m., Ager. Samme Navn er Aaknes i Dverberg og
Aakernes, udt. Aaknes i Sunnelven ,og i Stoksund. Jfr. ogsaa det hyppige
Gaardnavn Aakvik.
41. Aarstein. Udt. arstein. — Aareskeyn OE. 22?
[Orre-steinn 1567], Aarsteen 1610. 1614. Aarsten 1661. Aarsteen 1723.
Aarstein findes ogsaa i Vaagan, der som Navn baade paa en 0 og en
paa denne liggende Gaard; men det behøver dog ikke at have samme
Op-rindelse paa begge Steder. Her viser maaske Formen fra 1567 nærmest
tilbage til den gamle Form, som kunde være *Orrasteinn, aforri m.,
Aar-hane, som ogsaa har været brugt som Tilnavn. Den lappiske Form er Qrra-,
se Qvigstad, Lehnw. S. 251. Der skal ved Gaarden findes en meget stor Sten,
som formodentlig har givet Anledning til Navnet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
