Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
TROMSØ AMT
* S t r æ t i n., et fremmed Ord, som kom ind i Sproget temmelig tidlig
som Betegnelse for Gade, Stræde i en By. Det findes som Gaardnavn ogsaa
i Vaaler Sol., i Faaberg og i Laudal i Mandalsdalen (Stræte i Laanke er
derimod en Sms. med -vin). Det kan være meget usikkert, i hvilken
Betydning det er at opfatte som Gaardnavn. Nærmest ligger det at tage det i
Betydning af «Vei». En gammel Gaard af dette Navn i Østfjerdingen paa Island
forklares at have sit Navn af, at den ligger paa en smal Strimmel Underland
mellem Fjeldet og Søen, hvorover Alfarveien mellem to Bygder gaar (Kålund
II 255 f.). Der kunde ogsaa tænkes paa den af Ross fra Telemarken anførte
Betydning; Strøg eller Egn, hvorigjennem der er megen Færdsel. Se Bd. III
S. 301. Beliggenheden lier er noget lignende som ved den islandske Gaard.
At merke er ogsaa Formen Schoffstrede fra 1567, som ligefrem betyder
«Skovvei».
65. Grov. Udt. grav. — Graff [1567], 1610. 1614. Grøff 1661.
G ro w 1723.
* G r o f f., Grav, gravet Fordybning, naturlig eller kunstig (Indl. S. 52).
Det findes ogsaa brugt som Elvenavn om en Elv med dybt udgravet Leie
(NE. S. 84), og det er ogsaa her sandsynlig opr. et Elvenavn, som er gaaet
over til Gaardnavn. Gaarden ligger ved et Par smaa Elve, som her falder
ud i Gravfjorden. Efter denne Gaard har Fjorden sit Navn.
65,9. Aarsandvik. Udt. ars(inmAha.
Aarsand forekommer ogsaa i Bindalen, hvor det Bd. XVI S. 6 forklares
af ar, Gen. af å f., Aa, og sand r m., sandig Strækning ved Søen. Saaledes
maa det vel ogsaa forklares her.
66. Helleren. Udt. hæ Haren.
Er Ordet hel lir m., Klippehule, Skjul under en udoverhængende Klippe
(Indl. S. 55).
67. Bakkejorden. Udt. balikejöra.
68. Saltvandet. Udt. saltvattne.
Ligger ved et Vand eller en Botn af samme Navn, som ved en Strøm
staar i Forbindelse med Gravtjorden, og som derfor vel har salt eller brakt
Vand. — I den nye Matr. skr. Saltvatnet.
69. Opdal. Udt. oppdal. — Opdal 1723.
* Up p dalr, nu Opdal, er et meget almindeligt Navn med Betydning:
den høie Dal eller den øvre Dal. Paa et Par Steder findes det som
Bygdenavn. Her kan det dog vist ikke være oprindeligt, men maa være indkommet
ved Opkaldelse, da Gaarden ligger ved Bredden af Fjorden.
70. Laberget søndre. Udt. la\><Érge.
Se GN. 56.
71. Marskaret. Udt. marrshare. — Mærreschar 1723.
Udentvivl * M e r a s k a r 8, hvis lste Led er Gen. Flt. af m e r r f., Hoppe.
Vokalen i lste Stavelse er gaaet over til a ved Assimilation, efterat
Mellemvokalen var faldt bort. Forøvrigt gaar ogsaa ellers e ofte over til a foran r
med efterfølgende Konsonant. Navnet maa være overført paa Gaarden fra et
Skar i Fjeldet indenfor.
72. Tortenvik. Udt. förtenvtya.
Samme Navn findes i Nesne. Jfr. Tortenlien i Hatfjelddalen og i
Skjerstad og Tortenaas i Hammerø og i Ankenes. De er sandsynlig alle sms.
med Plantenavnet Turt (sonchus alpinus).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
