Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5. IBBESTAD
4 7
73. Miklevold. Udt. mehkelvållen. — [Mickeluold 1567],
Møgelwold 1610. Møgelnold 1614. Møcheluold 1661. Møchelvold
1723.
* Mi kl i v ol Ir, den store Vold, af Adj. m i k i 11, stor. Samme Navn
er Myklevold i Vikebygd og Mikvold i Værdalen. — I den sidste Matr. skr.
Miklevoll.
74. Balteskaret. Udt. ballsTcare. — [i Balthischare 1567]
Baldteschaar 1610. Balteschar 1614. 1661. 1723.
Navnet tilhører egentlig en Dalsænkning, som strækker sig fra denne
Gaard vestover til Rensaadalen. PnSt. S. 28 antages Iste Led at være det
undertiden forekommende Mandsnavn Bal ti eller b a 11 i, brugt som
Persontilnavn. Jfr. Hillesø GN. 42. Det lappiske Navn er Bar-skar’dP, som efter
Qvigstad (Lehnw. S. 102) skulde svare til et oldn. *Barteskar8. Baade
Nutidsformen og de ældre Skriftformer af Navnet synes dog uforenelige med
en saadan ældre Form.
75. Fornes. Udt. farrnese.
Kan efter Formen godt være *Fur(u)nes, af Trænavnet fura; jfr.
Kvæfjord GN. 16. Der er dog Grund til at tvivle om, at dette i den
nordlige Del af Landet meget hyppige Navn ialfald altid har denne Betydning.
Det bør vist ofte forklares af oldn. fornes n., fremstikkende, fremragende
Nes eller Odde. Denne Betydning passer her godt til Beliggenheden, da Gaarden
ligger paa det sterkt fremspringende Nes, som begrændser ludløbet til
Grav-fjorden paa Vestsiden. Det er muligt, at GN. 113 ndf. er at forklare paa
samme Maade. Jfr. Bd. XVI S. 6 og Trondenes GN. 46.
76. Gravfjordens Ålmenning. Fjorden kaldes grafjören.
*Grafarfjor8r, sms. med Gen. Ent. af Gaardnavnet Grov (GN. 65),
eller mulig * G r a f f j Q r Ö r, sms. med Stammeformen af dette Navn.
77. Djupvik. Udt. jø"vilc,a. — [Dypuig 1567], Dybwigen 1610.
1614. 1661. Dybvigen 1723.
*Djüpvik, den dybe Vik. Dette meget almindelige Navn har paa
mange Steder nu samme Udtaleform som her. Anderledes Dyrø GN. 33 og
Lyngen GN. 1.
77,5. Mold vik. Udt. mallvfya.
Paa Grund af Udt. med rent 11 er det tvivlsomt, om Iste Led kan være
mold f., Muld, som antydet ved Matrikelens Skrivemaade. Det er snarere
mol f., Banke af Smaasten, især langs en Strandbred (Indl. S. 68). Samme
Navn er vel Moldvik i Kvæfjord og Mølvik i Rygge (Bd. I S. 341); jfr.
Tromsøsundet GN. 86. Anderledes forklares derimod Bd. XI S. 333 Molvik i
Hosanger.
78. Elvebakken. Kaldes celvenese.
Ligger nær Rensaaens Udløb; -bakke maa her forstaaes i Betydning af
Elvebred, Mæl (Indl. S. 43 under b a k k i).
79. Krokmyrdalen. Udt. lerö’kmyrdalen.
Navnet Krokmyr kan have sin Grund i, at Stedet ligger ved den skarpe
Vinkel, som dannes ved Balteskarets Udmunding i Rensaadalen (jfr. Indl.
S. 62 under k r ö k r).
80. Rensaa. Udt. ræ’msa. — [Renses (!) 1567], Rensaa 1610.
Reensaa 1614. Reenßaa 1661. Reinsaae 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
