Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
TROMSØ AMT
101. Hallevik. Udt. ha IJeviJça. - Hallarviik DN. VI 347.
[Halleuig 1567], Haldewigen 1610. Halduig 1614. Halduighen 1661.
Haldvigen 1723.
Har Navn efter Fjeldet Hallen, udt. ha’Uen. O. R. Denne Udt. af
Fjeldnavnet er paafaldende, da Formen H a 11 a r v i k snarere henviser til det
i Trøndelagen meget almindelige Fjeldnavu Halla. Det sidste er oldn.
holl f., Helding, Li (Indl. S. 68), medens Hallen er hai lr m., Skraaning,
Bakke.
102. Igeland. Udt. i’gelanvy. — Iggulsland, Ighwland DN. VI
347. Iweland NRJ. III 238. [Iggeland, Igeland 1567], Irland (!) 1610.
Igland 1661. 1723.
Ig u Island, af Mandsnavnet I gull (ikke opført PnSt. S. 142). Om
Bortfalden af Genitivendelsen -s se Trondenes GN. 69. Med Hensyn til
Overgangen til Nutidsformen kan ogsaa sammenlignes Tindeland i Vikebygd,
af Tindulfsland (Bd. XI S. 100). — GN. 102—115 ligger paa Andørja.
102.3. Breivik. Udt. Ireivilga.
102.4. Seglstein. Udt. sæ’ggelstein.
Segelstein findes ogsaa som Gaardnavn i Nordfolden og tidligere i
Beieren. Det er udentvivl egentlig Fjeldnavn, ligesom Seglen, Seglet,
Segltinden og Seglfjeldet forekommer som saadanne. De kommer af segl n.,
Seil, og maa vel i Regelen forklares af, at der i et Fjeld er en Flade med
lys Stenartj som har givet Anledning til en Sammenligning med et Seil.
Saaledes forklares Gaarduavnet Segelt’or i Rødø paa Stedet af, at der i Fjeldet
gaar en bred Kvartsgang op fra Søen, der ligner et hvidt Seil. Undertiden
er maaske ogsaa et Fjeld efter sin Form blevet sammenlignet med et
udspændt Seil. Jfr. ogsaa Gaardnavnet Hoföasegl, nu Hadsel, i
Vester-aalen. Se Bd. XVI 8. 169. 194. 363.
103. Aanstad. Udt. aiynsta. — a Arnastadum DN. III 31,
1291? a Arnastadom DN. Vi’"228. i Aarnastadum DN. VI 347.
[Onnestaa 1567], Aannestad 1610. Wnndstad 1661. Aanstad 1723.
Arnastaöir, af Mandsnavnet Arni. Samme Nutidsform har dette
Navn faaet i Hadsel og i Sortland (PnSt S. 12). En ganske anden
Lyd-udvikling af Navnet har man i det sammensatte Fjordnavn Astafjorden. Se
ndf. under «Gammelt Bygdenavn».
104. 105. Aa indre og ytre. Udt. å. — i Aam yttra DN. VI
347. Aa [1567]. 1610. 1614. Inder Aae, Ytter Aae 1661. Inderaae,
Ytteraae 1723. "
Ar, Flt. af a f. Senere er Navnet gaaet over til Entalsord. Jfr.
Trondenes GN. 28 og Tranø GN. 12. Der falder en liden Aa ud ved Gaarden.
lOG. Laupstad. Udt. lauppsta. — i Laupanzstadum DN. VI
348. [Lobesta 1567], Lobstad 1610. 1614. Lobstad 1661. 1723.
Samme Navn er Laupstad i Vaagan, formodentlig ogsaa Laupstad i
Egersund. Navnet i Vaagan skrives AB. 98 af Laupanstadom. Den
opr. Form er vel * L a u p a n d a s t a 8 i r, hvori det Iste Led enten er et
Persontilnavn laupandi, som vel ikke kan paavises at være brugt, men
som har en Analogi i Tilnavnet s t i g a n d i, der ogsaa findes brugt som
Mandsnavn (S. B.), eller maaske snarere et Elvenavn. Et Elvenavn * L a u
p-andi synes endnu bevaret i Laupendbækken fra Laupendsjøen i V. Totens
Ålmenning (NE. S. 140). Det maa betyde «den springende», «den sterkt
strømmende». Med Hensyn til den partieipiale Form kan det sammenlignes
med Bækkenavne som Dynjande, Fallande og Verpande. Som Bækkenavn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
