Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5. IBBESTAD
4 7
S e 1 j il s e t r, af Trænavnet selja og setr n., Bosted (Indl. S. 74). Et
hyppigt Gaardnavn, som nu liar antaget noget afvigende Former, saaledes
Seljesæter i Kinn og i Hornindalen, Seljeset i Herø Sdm. og i Gildeskaal,
Selliset i Leka, Seiset i Verran, Silset i Eide Ndm. og i Øre. Desuden har
der tidligere været Gaarde af dette Navn ogsaa i Aa, i Skjørn og i Rødø.
Jfr. ogsaa GN. 28.
94. Dyrstad. Udt. dy r sta. — i Diwrastadum DN. VI 229. i
Dyrastadum DN. VI 320. 347. 349. [Diurstad 1567]. Dyrstad 1610.
1614. 1661. 1723.
Dyrasta Ö ir, af Mandsn’avnet Dyri (PnSt. S. 59).
95. 97. Bolla indre og ytre. Udt. U’llä. — i Bolaa DN. VI
228. 229. i Bulla DN. VI 320. a Bullaa DN. VI 346. Bolle 1610.
1614. 1661. Boelle 1723.
Er utvivlsomt egentlig Elvenavn og sms. med å f. Jfr. med Hensyn til
Nutidsformen Rensaa og Forsaa (GN. 80 og 81). Man kunde formode, at det
er * B ö 1 ä, af b ö 1 n., Bosted, Gaard, med Forkortelse af lste Stavelses Vokal.
Jfr. svenskt Sønavn Bolen, se Hellquist S. 63. Eller det er maaske snarere
* B u 1 ä, af b u 1 r m., Træstamme. Det er da mulig nær beslægtet med
Elvenavnet Bulu i Rindalen. Se NE. S. 25 og 316. Der falder en Aa ud ved
den ytre Gaard.
96. 98. Svartlioltet. Kaldes halte.
Sidste Led er h o 11 n., Lund, liden Skov (Indl. S. 57).
99. ßoldnes nordre. Udt. r a Linås. — Roallanes DN. VI 228.
229. Raaldanes DN. VI 347. Roaldarnes DN. VI 349. af
Realda-nese AB. 100. [Rollenes 1567], Nør Roldnes 1610. Ruldenes 1614.
Nord Roldneß 1661.
Ligger paa Nordspidsen af Kolla, medens Trondenes GN. 1 ligger paa
dens Sydvestspidse, og Navnets lste Led er Øens Navn. Dette skrives DN.
VI 229 i Rollene, hvilket allerede maa være en meget afslidt Form. Den
gamle Form af Øens Navn maa have været * R ö o 1 d f., og af Gaardnavnet
R ö a 1 d a r n e s, som det er skrevet paa et af de ovf. cit. Steder. R ö o 1 d er
sikkert samme Navn som Roald, udt. Koøll, paa Vigra i Søndmør, nu kun
Gaardnavn, men formodentlig opr. Ønavn. Efter PnSt. S. 205 indeholdes det
samme Navn ogsaa i Gaardnavnet Roaldkvam i Vikedal og i Suldal. Øen
Rolla danner en udpræget Trekant med spidse Hjørner. Det ligger af denne
Grund nær at aflede R ö o 1 d. af ro f., Vraa, Krog; med Hensyn til
Afledningsendelsen kan sammenlignes Ønavnene Aralden og Batalden, som dog er
Hankjønsord. Hvis jeg har Ret i min Bd. XIII S. 200 udtalte Formodning,
at Roald paa Søndmør har været et ældre Navn paa Vigra, støttes den givne
Forklaring af Navnet ved den spidst trekantede Form, som ogsaa denne 0
har. Hvis det skulde være rigtigt, som O. R. formoder PnSt. S. 206, at
Navnet Roald i Søndmør opr. har tilhørt det nordlige Hjørne af Vigra, som
tidligere kan have været en egen 0, saa vilde dog ogsaa denne have havt
den samme trekantede Form.
100. Fugleberg. Udt. fauggdbcérg. — [Fogelberich 1567].
Fougelberg 1610, Fullbergh 1614.’ Fugelborg 1723.
* F u g 1 b e r g eller * F u g 1 a h e r g, Berg, hvori Fugle har sin Rede, og
hvor der er Anledning til Fuglefangst. Samme Navn forekommer i
Kvinn-herred, se Bd. XI S. 20, hvor det formodes, at der sigtes til Storfugl (Hur
og Aarhane). Her, hvor Gaarden vender ud mod Nordhavet, maa der sigtes
til Søfugle. Jfr. Fuglø i Karlsø, Gildeskaal o. fl. St., bjergfulde Øer, som har
sit Navn af, at de er yndede Tilholdssteder for Søfugle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
