Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6. SALANGEN
55
Har Navn af en Fos. Kistefossen er ogsaa Navn paa Fosse paa
Ringerike, paa Modum (Bd. V S. 335) og i Tydalen. Det maa henføres til kista f.,
som efter Fritzner i Stedsnavne har betegnet et Pas, en Indsnevring i eller
gjennem Fjeld, og som indgaar i mange Stedsnavne. Der er ogsaa Tegn til,
at Kista har været brugt som Elvenavn, jfr. Kiste i Botne og i Slemdal, i
Kis tu RB., som Bd. VI S. 66 formodes egentlig at have været Navn paa
en Del af Elveleiet. Desuden findes Ordet meget ofte brugt i Fjeldnavne. Jfr.
Lenviken GN. 26 og Bd. XVI S. 167. — Skydsmoen maa sigte til, at Gaarden
har været Skydsskaffersted.
35. Kisteforshaugen. Kaldes ~k,i sstefarsen.
Se frg. GN. Skal være ryddet 1805.
36. Masterbakken. Udt. massterbaTclcan.
Jfr. Masteraas i Skogn, Mastervik i Hemnes og Mastermoen i Nesne.
Iste Led maa være Master, en Skibsmast, saa at Navnene betegner Steder,
hvor der findes saa høie Træer, at de kan bruges til Skibsmaste (Bd. XV
S. 91. XVI S. 121). Før Stedet blev ryddet 1811, skal der her have været
Furuskog.
37. Elvevolden. Udt. ælvevållen.
38. Øvervandet. Udt. tfvervattne.
Ligger ved et Vand af samme Navn. — I den sidste Matr. skr.
Overvatnet.
38,2. Gadskogen. Udt. gasd,dßlwjen.
Af Gadd m., som efter Aasen nordenfjelds bruges om en fortørket Furu,
som indeholder meget Harpix og derfor kan staa længe uden at raadne;
ogsaa kaldet Gaddfura. Jfr. Gaddevik, Tromsøsundet GN. 108, 2.
39. Strokkenes. Udt. straMenés. — Strochenes 1723.
Af Strok n., i Nordland = Stryk, om et Sted, hvor en Elv rinder stridt
(Aasen). Ligger ved Strømmen mellem Øvre- og Nedrevand, hvor der er et
sterkt Stryk.
39,2. Sandvik. Udt. sa’n>n,vi/ga.
40. Reingjerdskogen. Udt. reinjærsJcöjen.
Af Reingjerde, d. e. Indhegning for Renen.
40,2. Einstad. Udt. j\ %%sta.
Nydannet Navn. Bruget er ryddet af en Fin c. 1794 (Qvigstad).
41. Baklien. Udt. ba Hia.
Betyder: en mod Nord (fra Solen) vendende Li. Et hyppigt Navn.
42. Lavangseidet. Kaldes ei’e.
Ligger midtveis paa en Overgang mellem Salangen og Lavangen.
43. Laberget nordre. Udt. lab&rge. —Ladwerg(l) og
Alminding 1661. Ladberg og Alminding 1723.
Se Ibbestad GN. 56 og 70. Ligger ved Sagelvens Udløb i Fjorden, og
det kan derfor være meget rimeligt, at der her har været en Ladeplads.
43, 1. Sagen. Udt. sa’ga.
43,4. Bottelvik. Udt. battelvika.
Sms. meel Mandsnavnet Botolv, oldn. B ö t o 1 f r, nu «sædvanlig udtalt
med aabent o i begge Stavelser» (Aasen). Her har formodentlig
Sammensætningen bevirket en Svækkelse af den sidste Vokal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
