Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
TROMSØ AMT
19. Skaarvik. Udt. skarvifça. — Nedre Schaarvig 1723.
Da Gaarden ligger ved Udløbet af en Aa, er lste Led formodentlig det
temmelig almindelige Elvenavn Skora, som vel tænger sammen med Skora f.,
Indsnit, Fordybning, oldn. skor f., og saaledes betegner en Elv, som gaar
gjennem en Kløfc. Jfr. NE. S. 223, hvor dog ikke dette Navn er opført.
20. Søveien. Udt. sjy’vægan (de fleste sagde sjø’veiari). —•
Schißueyen 1661. Schieweien 1723.
Maa være Ordet Sjoveg m., Yei fra en Gaard ned til Søen (Aasen). Som
Navn betegner det en Gaard eller Plads, som ligger ved en saadan Vei.
Gaarden ligger lidt udenfor Bnnden af Fjorden; her har vel den indre Bygd
havt sine Nøste, da Fjorden inderst er meget grund. Findes som Gaardnavn
ogsaa paa Vega og i Dverberg (Bd. XVI S. 35) og i Bodin som Navn paa en
Plads ved Veien fra Godønes ned til Søen. Formerne Skida-, Skidhe-, Skede-,
Skides-væg, som efter Meddelelse af Hr. Qvigstad skal forekomme i svenske
Dokumenter fra 16de Aarh., maa vist betragtes som Forvanskninger ligesom
de ældre norske Skriftformer. — I den sidste Matr. skr. Sjøvegan.
21. Yaslioved. Udt. vasshåve.
Sidste Led er h o f u 8 n., Hoved, som oftere bruges sms. med et Vands
Navn til at betegne Elvens Udløb af Vandet. Denne Gaard ligger nær
Salangs-elvens Udløb af Nedrevandet. Samme Navn findes i Vefsen om en Gaard
ved Drevjas Udløb af Drevvandet; jfr. Ømmervashoved i Vefsen ved Elvens
Udløb af Ømmervandet og Luktvashoved i Hemnes og Langvashoved i Mo
som Navne paa Gaarde med samme Beliggenhed ved Luktvandet og
Langvandet. Dermed kan ogsaa sammenlignes Brugen af h o f u S i Navne paa
Gaarde, som ligger nær ovenfor en Fos, som Foshovedet i Klæbu og
Laks-forshoved i Vefsen. Se Bd. XVI S. 80. 82 og Indl. S. 58. — I den sidste
Matr. skr. Vatshoved.
22. Flaaget. Udt. fla’je.
Af Flog n., en ubestigelig, styrtbrat Klippevæg, Bjergside (Aasen), oldn.
flu g n. «Ligger i en bråt Li, Udløber ned mod Øvrevandet af et Fjeld med
bråt Styrtning.» O. R. — I den sidste Matr. skr. Floget.
22. 1. Kvitflaaget. Udt. Tcvitfiåje.
Tillægget Kvit- har vel ligesom i Kvitnes o. fl. Navne Hensyn til lys
Farve paa et Berg.
23. Elvenes. Udt. ælvenés.
Ligger ved Hovedelvens Udløb i Øvrevandet.
24. 25. Solbakken nordre og søndre. Udt. solbakken.
26. Fjeldstad. Udt. fjæUsta.
Nyt Navn. Gaarden skal være ryddet for 80 Aar siden.
27. Haugli. Udt. hauU.
28. 29. Bækkeli østre og vestre. Udt. bækkeU.
30. 31. Snagli søndre og nordre. Kaldes stö’rhåjen.
Maaske af Snage m., Nordl. Snag, en fremstaaende Spids, en Odde eller
Tange af Landet (Aasen). iRyddet 1839 af en Mand fra Tønset» (Qvigstad).
32. Elvebakken. Udt. ælvebahkan.
Sidste Led er b a k k i m., brugt om en Elvemæl (Indl. S. 43).
33. Præstbakken. Udt. præsstbakken.
34. Kistef’orsinoen. Kaldes sjy’ssmon.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
