Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
TROMSØ AMT
28. 29. Forsaa ovre og nedre. Udt. farsa. — i Forsaam
AB. 100. a Forsaa DN. VI 320? Ffosße OE. 22? [Forsaann 1567],
Forsaa 1610. 1614. Ferßaae (!) 1661. Forsaae 1723.
Se Ibbestad GN. 81.
30. Hals. Udt. hals. - Halß 1661. Hals 1723.
* H a 1 s m., Hals, i Stedsnavne om lavere Høider, som skiller mellem to
Dale, eller lign., ogsaa vel om en fra en større Høide fremspringende lavere
(Indl. S. 53).
31. Hohn. Udt. halm. — Hollim NRJ. III 235 [trykt: Hollmn],
[Holmm, po Hollme 1567], Holmen 1610. 1614. Holm’ 1661. 1723.
*Holmr m., Holme (Indl. S. 56). Har Navn af en udenfor Gaarden
liggende Holme.
32. Mærkesnes. Udt. mæWkesnese.
lste Led maa lier forstaaes om et Sømerke. Ved Neset er der et Skjær,
hvorpaa der efter Kystkartet ogsaa nu er anbragt et saadant.
33. 34. Djupvik sondre og nordre. Udt. jupvilca. —
[Dibe-kige (!) 1567], Dvbuigen 1610. 1614. DybkigenQ 1661. Dybkiigen(l)
1723.
*Djüpavik, den dybe Vik. I de fleste Skriftformer har man et
merkeligt Exempel paa, hvorledes Feillæsninger kan gaa igjen ned gjennem
Tiderne.
33, 1. Klulbbeneset. Udt. Jchilbenese.
Iste Led er klubba f., Klubbe, Kølle, og Navnet betegner et noget
høit Nes, som har Lighed med en Kølle. Findes i dette Amt ogsaa i
Tromsøsundet, i Balsfjorden og i Skjervø og forøvrigt i Ulstein og i Hjørundfjord
(Bd. XIII S. 54).
33,3. Utengen. Udt. ü’tcÉnga.
35. Espejorden. Udt. æsspejöra. — [Asbyiord, Aspe Jord
1567], Espeiord 1610. 1614. 1661. 1723.
lste Led er esp i n., Aspelund.
36. l)j roklanveii. Kaldes klauva. — [Direkleffue,
Dyrekloff-uenn 1567].’ Dyrkløffuen 1610. 1614. Dyrøkloff 1661. Dyrø Kløven
1723.
* K 1 a u f f., trang Kløft; i Navne brugt om Kløft i et Fjeld eller en
Jordhøide. Tillægget Dyrø- tjener til at adskille denne Gaard fra
Vestnes-klauven i Sørreisen. Se forøvrigt under «Forsvundne Navne». — I den sidste
Matr. skr. Dyrøyklauven.
37. Skogsliavn. Udt. sJco’gshamn. — Jfr. i Skoge i Dyrøy
DN. VI 393. [Skoffzhaffuen, Skoffnishaffnn 1567], Schouffshafn 1610.
1614. Schoffßhaffn 1661. Schougshaun 1723.
Betyder: den under Skog liggende Havn. Det er klart, at der her paa
Nordsiden af Dyrøen har ligget en Gaard Skogr, som senere er gaaet ind
i Skogshavn, der opr. har været en Fart af den. Skog, oldn. Skogr, er et
meget alm. Gaardnavn; jfr. Ibbestad GN. 83. — I den sidste Matr. skr.
Skogshamn.
38. Storelven. Udt. sto’rælva.
Ligger ved Udløbet af en Aa.
39. Storelvliaugen. Kaldes sto rælva.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
