- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 17. Tromsø amt /
69

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

9. TRANØ

69

Hals ru., se Indl. S. 58. Her sigter Navnet til deil smale Høideryg
mellem den under GN. 10 omtalte Bugt og Fjorden Eidpollen. — I den sidste
Matr. skr. Stonglandshals.

11,6. Strømsneset. Udt. straumsnese.

Ligger ligeoverfor GN. 10 ved Indløbet til den der omtalte Bugt, som
er saa snevert, at det kan kaldes en Strøm. — I den sidste Matr. skr.
Straumsneset.

12. Aa. Udt. å. — Ar allar DN. VI 348? Aa 1610. 1614.
1661. Aae 1723.

Å f., Aa. Ligger ved Udløbet af en Elv. Det synes, at Navnet i MA.
bar havt Flertalsformen A r.

12, 9. Grønvik. Udt. grønnvika.

14. Dragøen. Udt. dragøia.

Ligger ved en liden Halvø, som er smalere i sin indre Del, hvor man
derfor kan have brugt at drage Baade over. Se Indl. S. 47 under drag. —
I den sidste Matr. skr. Dragøy.

15. Frovaag. Udt. fro’våg. — af Frodavaaghom DN. VI 348.
Frødewog NRJ. III 234. [Florwo’g (!) 1567], Frouog 1610. Frouogh
1614. Fruuogh 1661. Fruerwog 1723.

Frööavågr eller F r ö ö a v a g a r, af Mandsnavnet F r ö 3 i og viigr
m., Vaag. PnSt. S. 70. Ldsl)l. 157. Vaagen, hvorefter Gaarden har Navn,
maa være Eidpollen mellem Stanglandet og Kysten af Senjen, paa hvis nordre
Side Gaarden ligger. Da Mellemvokalerne saa ofte er urigtig gjengivne i
middelalderske Kilder, turde der dog være Tvivl, om ikke den rette gamle
Form er F r o 8 u v å g a r, af f r o ö a f., Skum, hvoraf efter S. B. en hel Del
Navne paa Steder, som ligger udsatte for Havets Brænding, kan afledes. Se
Bjarkø GN. 15. Eidpollen ligger temmelig aabent mod Havet.

16. Eidet. Udt. ei’e. — a Ædhæ DN. VI 229. a Æidi DN.
VI 321. a Æidhi DN. VI 349. [Ed 1567], Edtt 1610. Edt 1614.
Evde 1661. Eide 1723.

Ei 8 n., Eid. Ligger paa det smale Eid, som forbinder Stanglandet
med Senjen.

16, 4. Laneset. Udt. la nese.

Samme Navn findes i Hillesø, i Lenviken, i Malangen, i Lyngen og i
Karlsø. Ialfald i Malangen (GN. 24) er det sikkert dannet af 1 a Ö a f., Lade;
det samme gjelder maaske ogsaa alle de andre. Undertiden kunde det dog
ligesom Labelle, Laberget o. fl. høre til laöa (hia 8 a), lade (et Fartøi),
og betegne en Ladeplads. Jfr. Laberget, Ibbestad GN. 56.

17. Yasjorden. Kaldes vassrika. — Waßuigh 1661. Wasiord
1723.

Paa Kystkartet kaldes Gaarden Vasjorden, Viken Vasviken. Vasvik
tindes som Gaardnavn paa mange Steder i Nordlands Amt. Oftest har det
der sin Grund i, at der ligger Vande indenfor Viken; men undertiden maa
Navnet sigte til fugtig, vandsyg Jordbund (Bd. XVI S. 165. 292). Da der her
ikke er noget Vand i Nærheden, maa Navnet forklares paa den sidste Maade.
Det samme er Tilfælde ved Vasjord, Lenviken GN. 51.

IS. Tranøen. Udt. tranøia. — Se under Herredsnavnet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:36:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/17/0085.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free