Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
TROMSØ AMT
19. Skatvik. Udt. skattvika. — i Skataviikom DN. VI 320.
i Skataviikum DN. VI 346. [Skodeuig 1567], Schatteuigen 1610.
1614. Scbatuigh 1661. Skatvigen 1723.
Formodes PnSt. S. 220 snarere at være dannet af Fiskenavnet skata f.,
Skate, Rokke, end af Mandsnavnet Skati. Da Skaten i Bø Ndl. findes som
Navn paa et Fjeld, som skal ligne en Skate, er det ogsaa muligt, at det høie
og vide Skatvikfjeld indenfor Gaarden opr. har havt samme Navn, omend
noget saadant Navn paa Fjeldet nu ikke kjendes paa Stedet, og at
Gaardnavnet kan være dannet deraf. Skaten bruges ogsaa som Navn paa Boer;
men saadanne sjmes ikke at findes i denne Vik. Det sandsynligste er vel, at
Navnet har sin Grund i, at der har været Rigdom paa Skater i Tiken.
20. Yangsvik. Udt. vangsvika. — ’Wangzuig 1567;.
Wongs-viig 1610. Vangsuigen 1614. Wanghjüuigh 1661. Wangswigen 1723.
’Yangsvik, af vangr m., græsgroet Slette, Grønning (Indl. S. 84).
Jfr. Engvik som Gaardnavn. Vel opr. en udskilt Part af GN. 21.
21. Tiken. Udt. vika (andre sagde vikan). — Vigen NRJ. III
234? [Wiger 1567], Wigh 1610. 1614. 1661. Wiiche 1723.
22. Ottemoen. Udt. ö’ttemö’n.
Sms. med Mandsnavnet Otte. Denne Gaard og de flg. indtil GN. 36 er
alle af nyere Oprindelse. De fleste af dem ligger i det indre af Senjenøen.
23. Halvardslien. Udt. hallvarsKa.
Sms. med Mandsnavnet Halvard, oldn. H a 11 v a r 8 r.
24. Torslien. Udt. to’rsUa.
Sms. med Mandsnavnet Tord, oldn. 5 6 r S r.
25. Torsmoeu. Udt. torsmo’n.
26. 27. Bryggerliaiigen vestre og østre. Udt. brfggerhauen.
Ryddet 1821, skyldsat 1835 under Navnet Brygghaugen Qvigstad). Efter
Beliggenheden kan Navnet ikke hænge sammen med bryggja f.,
Landgangsbro. Det synes heller ikke rimeligt, at Iste Led skulde være Bryggjar,
en Brygger. Det er maaske samme Forled som i Brygfjeld i Hemnes (Bd.
XVI S. 139), som dog heller ikke er forklaret. Navnet skal ogsaa bruges
om en Haug ved Gaarden, og ikke langt derfra skal der være en anden Haug,
som kaldes Styrmandshaugen.
28. Svanelvdalen. Udt. svanælvdalen.
Ligger ved en større Elv, Svanelven. Dette Navn er dannet af
Fugle-navnet s v an r m., Svane (NE. S. 255).
30. Helleinoen. Udt. liceUemo’n.
Iste Led kunde være helli r m., Hule, men mulig ogsaa hella f., flad
Berggrund (Indl. S. 55).
31. Paalsrud. Udt. pallsrfi.
Ryddet ved 1800 af Paul Toresøn fra Gudbrandsdalen (Qvigstad). Deraf
kan forklares, at sidste Led (r u 8) ikke har den i dette Amt ellers
almindelige Nutidsform -rø.
32. Jonsgaard. Udt. jonsgår.
33. Stormoen. Udt. stö’rmo’n.
34. Solli. Kaldes slåtte (nedre).
Daglignavnet maa her forklares af et Ord Slaatt n., Slaatteng (Indl. S. 76)-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
