Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11. TORSKEN
79
dell nordlige Del af Landet findes brugt == den alm. oldn. Stammeform sæ-,
i sær, Sø, Hav. Dette synes dog ikke at give god Mening. Rimeligere er det
at antage, at den gamle Form har været * S i ö u f j q r 8 r, af s i 8 a f., Side,
brugt om en Fjeldside, navnlig langs Søen. Jfr. Fjeldnavnet Graasiden.
Derved kunde her sigtes til den bratte Fjeldside langs Fjordens Østkyst.
35. Finnes. Udt. frydes. — Findenes 1610. Findtzriçes 1614.
Findneß 1661. Findnes 1723.
Formodentlig *Finnanes, sms. med Gen. af Folkenavnet F i n n a r.
Da der er en Aa ved Gaarden, kunde det dog ogsaa være * F i n n u n e s, af
Elvenavnet Finna. Jfr. NE. S. 49.
36. Giske. Kaldes vikan. — Giedsche 1610. 1614. 1661.
1723.
Paa Kystkartet kaldes den Bngt, ved hvilken Gaarden ligger, Gjiska, og
saaledes udtales ogsaa Navnet i Hillesø (GN. 41). Giska maa derfor være
Navnets rette Form, vel egentlig Navn paa Bugten og en Elv. Se Dyrø
GN. 23.
37. Leikvik med Blaastrand. Udt. leVkvik,a. — Leckuigen
1610. Lecheuigen (derunder Blaastrand) 1661. Lechvig med
Blaastrand 1723.
Efter Gaardens Beliggenhed er det ikke rimeligt, at Navnet kommer af
lei kr, Leg, saa at det skulde have sin Oprindelse af, at der her har været
en Samlingsplads til offentlige Lege. Jfr. Trondenes GN. 33 og Tranø GN. 8.
Gaarden ligger nemlig ved en Vik yderst ude paa en Halvø, som skyder fra
Senjen ud i Havet i Vest. Sandsynligere er det, at det er dannet af et
Elvenavn * L e i k a, hvortil der ogsaa ellers findes Spor. Se NE. S. 141. Dette
støttes ved, at det Nes, som begrændser Viken paa Nordsiden, efter Kartet
heder Leiknes. — Blaastrand maa betyde: den mørke, sorte Strand, jfr.
Blaafjeld.
38. Aarberg. Udt. arbdérg. — Aarberig 1610. 1614.
Aar-bergh 1661. Aarberg med Flagstad 1723.
1ste Led kan være Gen. af å f., Aa; jfr. Trondenes GN. 28. Aar- kan
dog ofte ogsaa være opstaaet af Q 1 r, Or, Older. Her er den første Forklaring
dog den sandsynligste.
39. Flakstad. Udt. fldkksta. — Flagstad 1723, da Underbrug
til GN. 38.
Flakstad forekommer som Gaardnavn ogsaa paa 2 Steder i Nes R., i
Vang Hdm., i Løiten og i Flakstad i Lofoten Det kan ikke overalt
forklares paa samme Maade. Se Bd. II S. 341. III S. 86. XVI S. 347. Her kan
der, da det ikke nævnes for 1723, være mest Grund til at antage, at det er
indkommet ved Opkaldelse, snarest efter Flakstad i Lofoten. — I den sidste
Matr. skr. Flakkstad.
40. Bunkan. Udt. lonkan. — Bonncken 1610. 1614. Bunchen
1661. 1723.
Har Navn efter et nærliggende Fjeld Bonkan. Dette maa forklares som
best. Flt. af Folkespr. Bunke m., Dynge, sammenkastet Hob (Aasen), oldn.
bunki m., den opstablede Ladning midt i Fartøiet ( = bulki).
40.2. Stordalen. Udt. stordalen.
40.3. Lomsnes. Udt. lö’mmsnes.
Har Navn af et nær Gaarden liggende høit Fjeld Lommen (udt. med
En-stavelsestone). Dette er ligefrem Fuglenavnet 1 6 m r m., Lom, anvendt som
Fjeldnavn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
