Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
TROMSØ AMT
28. Orja. Udt. ø’rja. — af Yriom AB. 101. Yriøn DN. VIII
437, 1490 (Afskrift fra 1516). [Ørrienn 1567], Ørie 1610. Øryen
1661. Ørrigen 1723.
Yrjar. Er ogsaa det gamle Navn paa Ørlandet, og samme Stamme
findes desuden i flere Sammensætninger som Langørjan i Rissen, Buviken og
Byneset og i Elvenavnet Hund yrja. Det maa afledes af au r r m., Grus.
Se Bd. I S. 196. IV, 1 S. 161. XIV S. 49. Ldsbl. 158. At det nu har
En-stavelsestone, har maaske sin Grund i, at det som Ønavn i senere Tid er
blevet misforstaaet, som om det var et Hunkjønsord i Ent. Det er en 0 i
Vest for Senjen. Hvorledes den har kunnet faa dette Navn, er vanskeligt at
forstaa. Det er en bjergfuld 0 uden noget lavt og fladt Underland langs
Kysten. Det er muligt, at Navnet har Hensyn til Søgrunden omkring Øen.
29. G rund farnes. Udt. gru ipifarnes. — [Grondfarnes 1567],
Grundfaarnes 1610. Grundfarnes 1661. 1723.
O. R. formoder (Ldsbl. 159), at -far- i dette Navn og GN. 30 er opstaaet
af fj or b r (nærmest af Gen. fj atiSar), som idethele har antaget forskjellige
omdannede Former i Stedsnavne. Den gamle Form har da været
*Grunna-fjaröarnes, af det hyppige Fjordnavn G r u n n i f j o r 8 r, den grunde
Fjord, som lier maa have været Navn paa den lille Fjord, som nu kaldes
Grundfarbotn. Paa en noget lignende Maade er j udeladt efter f i Haukefær
i Tysnes, af Haukafj orär, se Bd. XI S. 166; jfr. Overgangen til -vær
efter foregaaende s som. i »Bringsvær, Misvær, jErsvær o. fl. Lignende
Udeladelse af j efter Konsonantforbmdelsaer ]jar man ogsaa, naais, Grj ö t- nu er
blevet til Grott-, eller naar S n j ö i n i- Meldalen er blevet til Snoen. — I den
sidste Matr. skr. Grunnfarnes.
30. Kaldfarnes. Udt. kaüfarnes. —■ [Kalfarnis 1567],
Kal-ffarnes 1610. 1614. Kaifarnes 1661. 1723.
* K a 1 d a f j a r 8 a r n e s, af et Fjordnavn * K a 1 d i f j q r 8 r, som maa
have været den Fjord, som nu kaldes Veimandsbotn. Se frg. GN. Kaldfjord
heder ogsaa en Fjord paa Kvaløen i Tromsøsundet. — I den sidste Matr.
skr. Kallfarnes.
31. Meby. Udt. m<$’hj. — [Madby(!) 1567], Mitby 1610.
Medbye og Elffuen 1661. Medbye med Elfven 1723.
* M i 8 b f r, d. e. Midtgaarden.
32. Botn. Udt. båttn, ogsaa kaldet vetman^n-sbåttn. — Botten
1610. 1614. 1661. 1723.
Ligger inderst i den Fjord, som nu kaldes Veimandsbotn. Se Indl. S. 45
under botn.
33. Yeimanden. Udt. vei matlen. — [Vemand 1567].
Wei-mandt 1610. 1614. Weymanden 1661. Weimanden 1723.
Navnet tilhører egentlig et Fjeld nær Gaarden. Dette Fjeldnavn er
formodentlig opr. *Vei8imaSr, «Jægeren > eller «Fiskeren». Hvad der kan
have givet Anledning til dette Navn, kan jeg ikke afgjøre; men der findes en
hel Del Fjeldnavne, sms. med -manden, ligesom «Manden» alene ogsaa ofte
er brugt som saadant.
34. Sif jord. Udt. si’fjor en. — [Sefiord 1567], Seifiord 1610.
1614. Siifioren 1661. Siefiorden 1723.
Skrivemaaden i et Par Jordebøger kunde tyde paa, at 1ste Led var
Fiskenavnet s e i 8 r; men en saadan Overgang fra ei til 1 er ikke mulig i
denne Egn, og Formen Sei- maa derfor ansees for et urigtigt
Fortolknings-forsøg. Si- kunde ogsaa tænkes at indeholde den gamle Stamme s i-, som i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
